Smaragd: Forskelle mellem versioner

[[Billede:Emerald rough 300x422.jpg|thumb|300px|Smaragd]]

 

Det ændrede sig markant med spaniernes erobring af Sydamerika i 1500-tallet. Sydamerika er det geografiske område i verden, hvor der findes flest smaragder i undergrunden. Siden omkring år 500 havde de lokale indbyggere brudt smaragderne fra åbne miner og store gruber. De rå smaragder blev efterfølgende slebet og primært brugt til smykker og udsmykning på de mange gudetempler. Det var specielt populært at indsætte smaragder som øjne i de mange gudestatuer. De lokale indbyggere kaldte i øvrigt ikke smaragderne for smaragder, men anvendte det noget mere poetiske navn "gudernes tårer" om de grønne ædelsten. Ved spaniernes ankomst til Sydamerika gik den vilde jagt på kostbarheder, som kunne plyndres og sendes hjem til Europa med skib. Spanierne fik hurtigt øje på de mange overdådigt udsmykkede templer, og de plyndrede konsekvent templerne for guld, sølv og ædelstene, herunder smaragderne. De smaragder, som spanierne fandt i Sydamerika, var anderledes end dem, som man indtil nu havde set i Europa. Det skyldtes, at de sydamerikanske smaragder dels var større, og dels havde en dybere grøn farve. Det gjorde dem betydeligt mere kostbare end de smaragder, som man indtil da havde kendt i Europa (som alle andre ædelsten bestemmes værdien af smaragder dels på størrelsen og dels på farveintensiteten). Uheldigvis vidste de plyndrende soldater ikke så meget om prissætningen på ædelsten, så det var meget normalt, at de store og unikke smaragder blev knust til mindre sten, dels fordi de var lettere at dele mellem soldaterne, og dels fordi soldaterne i deres uvidenhed var mere interesseret i kvantitet frem for kvalitet.