Grubekeramisk kultur: Forskelle mellem versioner

Den [[keramik]]form, som har givet navn til grubekeramik-kulturen, er i teknologisk henseeende en naturlig udvikling af tragtbægerbøndernes keramiktradition og implicerer på ingen måde et kulturbrud eller indflydelse udefra. Grubekeramik har fået sit navn på grund af de karakteristiske gruber, som lerkarrenes yderside er blevet dekoreret med, med en pind eller lignende. Disse grubers formål bestårer formodenlig i, at de forhindrede de ofte store og grove lerkar i at sprække ved brændingen. <ref>Burenhult 1999: 324</ref>.

Foruden disse gruber udviser keramikken et stort antal af andre besmykningstræk<ref name=autogenerated1 />. Keramikken har ofte en spids eller tapformet bund<ref>Stilborg, s. 71</ref>. Ud over selve keramikken og de karakteristiske tångespidsertungespidser af spån findes egentlig ingen andre genstandstræk som utvetydigt kan tjene som kendetegn for den grubekeramiske kultur, omend [[kvarts]], skifferspidser[[skifer]]spidser og muligvis dobbeltæggede flintøkser kan associeres med kulturen. <ref>Segerberg 1999: 19</ref>. Den grubekeramiske kultur er overvejende et [[neolitikum|mellemneolitiskt]] fenomenfænomen, omend nogle menarmener at kulturen i en vis udstrækning kan påvises både i tidlig- og senneolitikum.