Slaget ved Helsingborg (1710): Forskelle mellem versioner

I '''slaget ved Helsingborg''' [[1710]], den 28. februar efter svensk kalender, [[10. marts]] efter dansk, besejrede den svenske feltherre [[Magnus Stenbock]] en dansk hær under [[Christian Ditlev Reventlow (1671-1738)|Christian Ditlev Reventlow]], som var gået i land i november [[1709]]. Det blev det sidste slag i Skåne mellem danskere og svenskere.

Efter at svenske-kongen [[Karl XII]] tabthavde mistet hele sin hær ved [[Poltava]], såindgik den danske konge [[Frederik 4.]] sinen chancealliance med den russiske [[zar]], [[Peter den Store]]. Den [[28. oktober]] 1709 erklærede [[Danmark]] krig mod [[Sverige]), og iden [[12. november]] landsatte stegdanskerne 14.000 mand i land ved Rå[[Råå]] udenfor [[Helsingborg]]. "Nu eller aldrig" stod der malet på de vogne, som den danske hær baksede ned på stranden efter at have gjort landgang. [[Helsingborg]] og [[Christiansstad]] blev straks indtaget, [[Landscrone]] og [[Malmø]] belejret.

Skånes generalguvernør Magnus Stenbock valgte hurtigt at trække sig tilbage til [[Småland]] med sine styrker, og reorganiserede sin hær. Da danskerne men brødtrængte i februar 1710 ind i Skåne med en hær på 16.000 mand.

Den svenske sejr ved [[Helsingborg]], eller "Stenbocksminnet" var i lang tid et af [[Sverige]]sSveriges største nationale minder, og blev fejret hvert år i begyndelsen af 1900-tallet med bl.a. militærparader i Helsingborg, og i skolen, hvor de skånske skolebørn sang "Stenbocksvisor" som f.eks.: