Ejderpolitikken: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 6:
[[Orla Lehmann]] formulerede ''Ejder-programmet'' den 28. maj 1842. Ejder-programmet gik ud på, at de tyske hertugdømmer Holsten og [[Lauenborg]] skulle udskilles af det [[danske monarki]], mens [[Hertugdømmet Slesvig]] skulle være en almindelig provins i [[Kongeriget Danmark]].
Ejderprogrammet fik støtte fra [[deDe nationalliberaleNationalliberale]]. Derimod ønskede [[Bondevennernes Selskab|Bondevennerne]] og de konservative [[helstat]]smænd, at Holsten og Lauenborg skulle være fuldgyldige dele af det danske monarki. Den slesvig-holstenske bevægelse ønskede principielt, at Sønderjylland skulle være tysk. Den modsatte sig derfor også Ejderpolitikken. Ejderprogrammet fik stor indflydelse på folkestemningen i Danmark, [[Norge]] og [[Sverige]].
Orla Lehmann tog kontakt til dansksindede i Nordslesvig (både bønder og liberale i byerne) og til de få dansksindede på universitetet i [[Kiel]]. Det første resultat var, at [[Peter Hiort Lorenzen]], en liberal købmand fra [[Haderslev]], den 11. november 1842 talte dansk i Slesvigs stænderforsamling. Det næste resultat var de store folkemøder, der i 1840'erne blev holdt på Sønderjyllands højeste punkt, [[Skamlingsbanken]]. På det første Skamlingsbanke-møde den 18. maj 1843 blev Peter Hiort Lorenzen hædret for sin indsats.