Arbejdsdeling: Forskelle mellem versioner

Arbejdsdeling optræder under forskellige former. For det første er der [[erhverv]]sdelingen, hvor det økonomiske virksomhedsområde opdeles i brancher ([[landbrug]], [[Branche|industri]], [[handel]], [[liberale erhverv]] m.m.) og enkelte erhverv ([[møller]]e, [[væver]]e, [[bogtrykker]]e, [[vekselerer]]e, [[boghandler]]e, [[læge]]r, [[sagfører]]e m.m.). Det er en udvikling, der begyndte med den fremvoksende [[civilisation]], men som især tog fart i nyere tid, efterhånden som mulighederne for at afsætte varer og [[halvfabrikata]] blev forøget med befolkningstætheden, velstanden og udvikling af [[infrastrukturen]] ([[kanal]]er, [[vej]]net, [[jernbane]]r og [[skibsrute]]r m.m.). Grundlaget for den moderne erhvervsdeling må både søges i den [[middelalder]]lige [[by]], og i gennemførelsen af en arbejdsdeling mellem by og land. Fra det [[16. århundrede|16.]] til det [[19. århundrede]] var udviklingen langsom, men fra [[19. århundrede]] trængte erhvervsdelingen mere og mere igennem. De private [[husholdning]]er måtte afgive mere og mere til selvstændige erhverv (bagning, brygning, syning m.m.), og efterhånden som der er opstået nye behov, dukker der helt ny næringsveje op.

Arbejdsdeling er dog ikke uden ulemper. Det, der er det moderne samfunds styrke, er også dets svaghed. Den enkelte arbejder, som kun er opøvet i en enkelt speciel færdighed, vil stå langt mere hjælpeløs, hvis han eller hun bliver arbejdsløs. Under en vidt fremskredet specialisering trues den enkelte virksomhed og undertiden hele brancher af en lignende fare. Dårlige konjunkturer vil naturligvis virke langt mere ødelæggende for et stærkt specialiseret firma end for et, der har flere strenge at spille på. Også for et helt land er risikoen betydelig større, hvis dets erhvervsliv er blevet udviklet for ensidigt. Endelig virker det ensformige arbejde trættende og sløvende, et forhold, som er indarbejdet i de fleste overenskomster, der kompenserer for ensformigt [[akkord (lønaftale)|akkord]]arbejde med kortere arbejdstid, flere pauser og længere ferier.