Tysklands oprustning i 1930'erne: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Organisation af rustningsindustrien: pic. now SVG |
m MANGLER Scharnhorst men linket SA → Sturmabteilung, division → division (militær), Blitzkrieg → Blitzkrieg-doktrinen (2) |
||
Linje 36:
==== Rustningsprogram ====
Mod årets slutning ændrede de politiske rammer sig: udenrigspolitisk efter at den britiske og den franske regering havde affundet sig med Tysklands udtræden af Folkeforbundet, og indenrigspolitisk fordi Reichswehr kun kunne imødegå konkurrencen fra [[Sturmabteilung|SA]] ved selv at vokse. Det langfristede planlægningsprogram fra 1932 forekom ikke længere Reichswehr tidssvarende, så i december 1933 besluttede man at udvide hæren til 300.000 mand. Programmet som den [[18. december]] [[1933]] blev underskrevet af chefen for generalstaben ([[Truppenamt]]), generalløjtnant [[Ludwig Beck]], gik ud på, at der frem til marts [[1938]] skulle opbygges en hær, som i fredstid var på 21 [[division (militær)|division]]er, og som ved mobilisering kunne blive til 63 divisioner.<ref>Deist: ''Militär, Staat und Gesellschaft.'' S. 307.</ref>
[[Fil:Ausf A Front gray.jpg|thumb|Trods forceret oprustning havde hæren i foråret 1935 kun 12 [[Panzer I]] kampvogne]]
Linje 755:
* Tung felthaubitsammunition: 45 %.
At der efter krigens begyndelse - hvad dele af militærledelsen havde ventet - ikke indtraf en mangel på ammunition, skyldtes den uventet hurtige afslutning på de indledende [[Blitzkrieg-doktrinen|Blitzkrieg]]-felttog og det dermed yderst ringe ammunitionsforbrug.
=== Flåde ===
Linje 919:
Dem massive oprustning førte trods Hitlers "fredstaler" til en skærpelse af de internationale forbindelser og en forandring af magtkonstellationerne så det i tilfælde af krig var usandsynligt, at den kunne begrænses til en lokal konflikt. Til en sådan situation var rustningssituationen i 1939 ikke tilstrækkelig.<ref name="Mueller"/> Således udviklede den massive oprustning en egen dynamik og blev i sig selv til en risiko for landet. Militæret så intet alternativ til oprustning, som følge af den forværrede udenrigspolitiske situation.<ref>MGFA: Band 1, S. 418.</ref>
Det i 1936 af chefen for Heeresamt stillede spørgsmål, om en hær i højeste krigsberedskab overhovedet kunne finansieres, forstummede snart, for Hitler havde bekendtgjort sin hensigt om senest fra 1943 at indsætte Wehrmacht i en udvidelse af det tyske [[Lebensraum]].<ref>Fromm krævede en opbremsning i rustningerne, hvis der ikke var konkrete planer om at indsætte Wehrmacht. MGFA: [[DRZW]] Bind 1, S.436</ref> I overensstemmelse med det planlagte [[Blitzkrieg-doktrinen|Blitzkriegs]]
men på grund af manglende koordination af rustningerne og bibeholdelse af fredsøkonomien - selv efter krigens begyndelse - var rustningsindustriens kapacitet begrænset, så en oprustning i dybden og opbygning af lagre ikke kunne gennemføres.<ref>MGFA: ''Das Zeitalter der Weltkriege.'', S. 262<br />Fazit Ineffizienz se: Müller/Volkmann: ''Die Wehrmacht.'' S. 102.</ref> Selv af militærledelsen blev Wehrmacht i sommeren 1939 betegnet som ikke parat til krig.<ref>Vurdering af bl.a. Klaus-Jürgen Müller: ''Das Heer und Hitler.'' Oldenbourg-Verlag 1988, ISBN 3-486-55350-X, S. 407ff. <br />Gotthard Breit: ''Das Staats- und Gesellschaftsbild deutscher Generale beider Weltkriege im Spiegel ihrer Memoiren.'' Boldt-Verlag 1973, ISBN 3-7646-1576-1, S.185ff.</ref> I løbet af den stadig længere varende og i denne form ikke planlagte udvidelse af konflikten viste det sig, at Wehrmacht ikke var rustet til en lang verdenskrig. Det med store anstrengelser opnåede forspring på visse delområder forsvandt fordi man undlod at gennemføre en hurtig totalmobilisering af økonomien.<ref>Således byggede Storbritannien allerede i sommeren 1939 flere fly end Tyskland, og et år senere var det allerede 50 % flere. Hertil kommer kapaciteten i Sovjetunionen og USA, som fra krigens midte blev udnyttet fuldt ud. [[Richard Overy]]: ''Die Wurzeln des Sieges.'' Rowohlt-Verlag 2002, ISBN 3-499-61314-X, S. 425.</ref>
| |||