Sturmabteilung: Forskelle mellem versioner

[[Billede:SA-Logo.svg|thumb|SA's segl]]

 

 

== Historie ==

Da [[Hermann Göring]] i [[1933]] blev indenrigsminister i [[Preussen]], ansatte han [[advokat]]en [[Rudolf Diels]] <ref>http://www.jewishvirtuallibrary.org/jsource/biography/Diels.html</ref> til at overvåge radikale kræfter. Diels var ikke nazist og satte statspolitiet ind mod SAs terror. Ved én anledning tvang de sig ind i et SA-[[fængsel]] i [[Berlin]] bevæbnet med [[maskingevær]]er. Chokeret rapporterede Diels, at han i SA-fængslet fandt ca. et dusin bøller, som "arbejdede i femten minutters skift i mishandlingen af fangerne med [[jern]]stænger, [[gummi]]køller og pisk. Da vi kom, lå disse levende [[skelet]]ter i rækker på snavset [[halm]] med betændte sår." <ref>Knut Kristofersen: ''Den musikalske bøddel'', forlaget Arneberg, 2008, ISBN 978-82-91614-60-1</ref> Nu blev selv Göring betænkelig over, hvilke kræfter han slap løs, når han pralede til SA af, at "Jeg er ikke pålagt at følge [[lov]]en. Mit job er at tilintetgøre og udrydde - hverken mere eller mindre." SA havde taget ham på ordet.

 

 

Partilederen Hitler kom til magten i 1933, da han blev valgt til Tysklands rigskansler. SA så nu sig selv som en erstatning for den tyske hær. Disse ambitioner førte til gnidninger med ''Reichswehr'' (landets hær efter loven), og med andre i partiledelsen, der så et indflydelsesrigt SA som en trussel mod egne ambitioner. Videre opstod der en voksende konflikt mellem Hitler og Röhm, der var optaget af [[arbejderklasse]]ns interesser sat op mod [[kapital]]en, og talte om en anden [[revolution]] der skulle fuldføre den nationalsocialistiske idé, mens Hitler selv havde erklæret, at revolutionen var overstået. En del socialister, de såkaldte "[[Bøf (mad)|bøf]]-nazister" (= brune udenpå, men røde indeni), var også hoppet over til NSDAP efter at have set partiets fremgang.

Til sidst gav Hitler ordre om at eliminere ledelsen i SA. På den måde kunne han alliere sig med konservative kræfter i den tyske hær og med [[industri]]ledere, som støttede partiet økonomisk, samtidig med at han styrkede sin stilling ind ad i partiet. Henrettelserne blev senere kendt som [[de lange knives nat]], og man benyttede anledningen til også at rydde konservative partimodstandere af vejen. [[Viktor Lutze]] blev leder i SA efter Röhm og frem til [[1943]], men uden Röhm blev organisationen hurtigt marginaliseret i den nazistiske magtstruktur.

 

 

I sin kampsang ''Wir sind die braunen Soldaten'' (= Vi er de brune soldater) <ref>http://ingeb.org/Lieder/wirsindb.html</ref> beskrev SA sig selv som "stolte og frie, stærke og tro, men den, der træder på os, støder på [[granit]]". Det hedder i det sidste [[vers]], at "Vi slog [[marxist]]erne, rød [[Front (militær)|front]] og [[pacifist]]erne. Hør, folk i alle stater, vor sag er hellig og rigtig."

{{-}}

{{Commonscat|Sturmabteilung}}

 

[[Kategori:Tysklands historie]]

 

[[bg:Щурмабтайлунг]]