Konkylie: Forskelle mellem versioner

Konkylien er bygget op af tre lag: indre lag er af [[perlemor]], midterste lag er af [[kalk]] og yderste lag er det farvede og mønstrede lag. Det er det lag hvor alle farver og mønstre på konkylien fremkommer. Der er yderligere et lag kaldet Periostracum. Det er brunligt, og har til formål at beskytte skallens dybere lag. Farverne og mønstrene på farvelaget afhænger af dens [[føde]] og levevis. I Danmark er det ikke så forfærdelig varmt et klima, så konkylierne i danske have er ikke så farverige og fyldt med mønstre. Dog kan man i Danmark godt finde smukke konkylier med en del farver og mønstre. Af disse nævnes blabl.a. Topsnegl, Gibbula Cineraria. Pelikanfod, Aporrhais Pespelicani og alm. [[kammusling]]. Disse skaller er dog ikke ret store, men stadigvæk smukke.

De første mennesker som samlede på konkylier var blabl.a. Aristotele og andre filosoffer. Aristotele har desuden skrevet den allerførste bog om skallerne og deres verden.

De mest populære og smukke konkylier er blabl.a. Porcelænssneglene, Cypraeidae og Keglesneglene, Conidae. Disse familier har enhver konkyliesamler og de vil sikkert aldrig uddø. Nogle konkylier er ufatteligt sjældne og meget værdifulde og kan koste op mod 2000-4000 $. Nogle konkylier er mindre sjældne, men stadigvæk temmelig sjældne og kan koste op mod 500-1000 $. Konkylierne kan ikke kun være dyre, på grund af sjælden forekomst, de kan også leve på svært utilgængelige steder, fx dybvandskonkylier. Sådanne konkylier vil samlere altid ønske at besidde.

I de tropiske have bliver blabl.a. Trompetsneglen (Charonia tritonis) og Hjelmsneglen (Casis cornuta) flittigt brugt til at spille på. I Europa har de også haft sin succes. I gamle dage brugte græske fårehyrder Trompetsneglen, til at kalde fårene sammen. Og da en person døde blev de brugt til sørgemelodier under begravelsen.