Rigsgreve: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny fra no. WP
 
m linkfix
Linje 1:
En '''rigsgreve''' (tysk ''Reichgraf'') var en standstitel i [[Det tysk-romerske rige]], der betegnede en person, der enten var besidder af et et '''rigsgrevskab''' (tysk ''Reichsgrafschaft'') eller havde fået titlen rigsgreve som en æresbevisning, gyldig i hele riget, fra den tysk-romerske kejser. Rigsgrevskabet var et rigsumiddelbart[[rigsumiddelbar]]t territorium, der ikke var underlagt andre [[lensvæsen|lensherrer]] end kejseren. Dermed var rigsgrevskaber selvstændige [[stat]]er.
 
Omkring [[1521]] fandtes der 144 rigsgrevskaber. Tallet faldt til 99 inden [[1792]], fordi greveslægterne uddøde, blev ophøjet til [[rigsfyrste]]lig rang, eller fordi rigsgrevskaberne blev [[Mediatisering|mediatiseret]] (dvs. tilsluttet større nabostater) eller forlod riget. Omvendt kom enkelte nye rigsgrever til ved delingen af grevehuse eller på grund af ophøjelser til rigsgrevestanden. Ved opløsningen af Det tysk-romerske Rige [[1806]] mistede begrebet sin betydning og mange rigsgrevskaber deres selvstændighed.