Marmelade: Forskelle mellem versioner

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350 &nbsp;gram [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. 1&nbsp;kg færdigt produkt <ref>[http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_ACCN/B20030083805-REGL Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.]</ref>. Marmelade minder meget om [[syltetøj]], men er generelt lidt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler omkring frugtindholdet i syltetøj i forhold til marmelade, her skal som hovedregel minimum være 450 &nbsp;gram frugt pr. 1 kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende i forhold til marmeladen, da syltetøjet består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (fliter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal sies fra, bliver blandingen klar og ensartet og det færdige produkt kaldes [[Gelé (Mad)|gelé]]. Den kogte og stivede frugtgrød kan, hvis den kun sødes med let hånd, i stedet for at blive konserveret og hældt på glas, spises afkølet som dessert og kaldes da [[kompot]].

Marmelade benyttes oftest som pålæg på lyst brød, nogle nyder i den forbindelse også marmelade som pålæg smurt ovenpå en ostemad. Marmelade kan herudover bruges som fyld i pandekager, som sødemiddel og pynt på [[yoghurt]] eller som sødt tilbehør til [[steg]]. Som tilbehør til hovedretter som steg findes marmeladen også i en knapt så sød form kaldet [[chutney]]. Her anvendes f.eks. frugt som [[græskar]], [[mango]] og [[æble]] og massen krydres ofte med stærkere krydderier f.eks. [[ingefær]], [[chili (krydderi)|chili]], [[hvidløg]] og [[peber]]. Chutney er af tykkere konsistens end almindelig marmelade og der findes som regel større frugtstykker i massen.