C.A. Bluhme: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mathiaskh (diskussion | bidrag)
m FD
Linje 7:
== Ungdom og uddannelse ==
[[Fil:Christian Albrecht Bluhme by HP Hansen.jpg|thumb|250px|C.A. Bluhme. Xylografi af [[Hans Peter Hansen (xylograf)|H.P. Hansen]] efter [[Georg E. Hansen]]s fotografi]]
C.A. Bluhme blev født i København 1794 som søn af [[kommandør]] i [[Søetaten]] Hans Emilius Bluhme og hustru født Topp fra [[Helsingør]]. Bluhme gik på [[Herlufsholm]], hvorfra han i [[1811]] dimitteredes af den dygtige [[rektor]] Brorson med udmærkelse i alle fag. Efter anden[[Anden eksamenEksamen]] tog han fat på det juridiske studium og blev [[1816]] [[juridisk kandidat]]. I [[1820]] blev han [[auditør]] ved 2. jyske regiment og 2 år efter tillige [[assessor]] i [[Landsoverretten]], men denne post sagde han pludselig op i [[1824]] for at drage til guvernementsrådet i [[Trankebar]]. Efter nogle års ophold i [[Indien]] vendte han tilbage til Danmark og udnævntes i [[1831]] med titel af [[etatsråd]] til by- og [[herredsfoged]] i [[Store Heddinge]]. [[8. maj]] [[1832]] ægtede han Rasmine Wandel, datter af regimentskirurg i København C.F. Wandel og Ellen f. Kirketerp.
 
[[1838]] blev han udnævnt til [[stiftamtmand]] over [[Aalborg Stift]], hvor han viste betydelig administrativ dygtighed, og da han tillige ved sin fine, overlegne dannelse havde vakt kong [[Christian VIII]]'s personlige interesse, blev han [[1843]] kaldet til deltagelse i den overordnede administration som direktør for [[Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet]], hvis præsident han blev i januar [[1848]]. Allerede [[1844]] var han udnævnt til ekstraordinær assessor i [[Højesteret]], og [[1847]] fik han [[Dannebrogordenen|Storkorset af Dannebrog]]. Han vandt i denne stilling almindelig anerkendelse for sin takt og forretningsdygtighed og ansås i det hele for et af de bedste hoveder inden for regeringskredsene. I politik hørte han vel nærmest til "den gamle skole", men da han aldrig havde lagt udprægede konservative anskuelser for dagen og med stor smidighed forstod at lempe sig efter alle, hvem det faldt i hans lod at skulle arbejde sammen med, var der intet påfaldende i, at han 1848 blev medlem af [[Martsministeriet]] som handelsminister. Han røgtede her sine særlige pligter med sædvanlig dygtighed, men spillede ingen fremtrædende politisk rolle. Han viste sig hverken i ministeriet eller i [[Den grundlovgivende Rigsforsamling]], af hvilken han marts 1849 blev kongevalgt medlem, som nogen modstander af den ny tingenes orden. [[25. maj]] var han blandt de 119, som stemte ja til [[Grundloven]] i den endelig vedtagne skikkelse, mens 4 svarede nej (26 var fraværende, og 1 stemte ikke). Ved det partielle ministerskifte november 1848 trådte han tilbage.