Færøerne: Forskelle mellem versioner

 

[[Fiskeri]] er hovederhverv på øerne, mens [[får]]eavlen, der frem til [[1800-tallet]] var hovederhvervet, nu har ringe kommerciel betydning, omend den stadigvæk har stor kulturel og social betydning. Fangst af flokke af [[grindehval]]er, der sker i [[fjord]]e på øerne, er en særlig færøsk specialitet.

== Historie ==

{{uddybende|Færøernes historie|Vikingetiden på Færøerne}}

Ved [[freden i Kiel]] [[1814]], hvor Norge blev afstået til [[Sverige]], forblev Færøerne, Island og Grønland, til trods for den svenske kong Carl Johan XIVs protester, i det danske kongerige, og i [[1816]] bestemte den danske regering, at det færøske [[lagmand]]sembede og [[Lagtinget]] skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på [[julemødet 1888]] blev der i [[1906]] oprettet et færøsk selvstændighedsparti [[Sjálvstýrisflokkurin]] som modvægt mod oprettelsen af det liberale danskvenlige parti [[Sambandsflokkurin]], som ville opretholde ''den nuværende statsretslige stilling''. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter Sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i [[1912]] bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. §7 blev dog senere slettet i [[1938]], hvor sprogstriden mellem færingerne aftog, selv om denne diskussion endnu ikke betragtes som endt.

 

 

Efter krigen stod det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og eftersom den færøske forhandlingsdelegation ikke ønskede at bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en [[folkeafstemning]] i [[1946]], hvor man skulle vælge mellem den danske delegations betingelser eller ''løsrivelse''. Der blev flertal for uafhængighed, men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i [[1948]] vedtaget en [[hjemmestyre]]lov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med [[Fámjinserklæringen]] fra [[29. marts]] [[2005]] er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.