Skolebibliotek: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sv:Skolbibliotek |
m wl: Gøngehøvdingen → Gøngehøvdingen (bog) |
||
Linje 27:
Skolebibliotekerne er udviklet jævnsides med folkebibliotekerne. Grundlaget for dem begge var [[Skoleloven af 1814]], der bestemte, at alle børn skulle undervises efter nærmere regler. Denne lov bevirkede, at der kom skoler i alle sogne, og at [[analfabetisme]]n midt i 1800-tallet var en saga blot. Langsomt begyndte lokale bogsamlinger henvendt til voksne, til voksne og børn og til børn alene at dukke op.
En del af skolerne havde fra sidst i 1800-tallet et bogskab med omhyggeligt udvalgte bøger til børns opbyggelige læsning. Der sneg sig hist og her ”morskabslæsning” ind i samlingen, som f.eks. bøger af [[Jules Verne]], [[Carit Etlar]] ([[Gøngehøvdingen (bog)|Gøngehøvdingen]]), [[B.S. Ingemann]]s historiske romaner og lignende. På de fleste landsbyskoler og mange byskoler blev dette magre udbud først ændret efter 1958 fordi en ny skolelov dette år anbefalede at alle skoler etablerede et skolebibliotek. Derefter gik det til gengæld hurtigt.
Snart fandt film, [[spolebånd]], [[LP-plade]]r, [[dias]], [[transparent]]er, [[kassettebånd]], andre visuelle materialer, genstande af forskellig art, videobånd osv. deres vej ind i samlingerne. En overgang i 1980’erne talte man nogle steder om et mediatek i stedet for et skolebibliotek, og i 1995 lanceredes betegnelsen ''”Pædagogisk servicecenter”'' sågar i ministeriets bekendtgørelse. Siden da er stadig flere medier og metoder blevet tilgængelige, computere, mobiltelefoner, MP3-afspillere, digitale kameraer og videokameraer og de indgår alle på hver sin måde i skolebibliotekets tilbud til lærere og elever.
| |||