Versionen fra 5. okt. 2008, 21:27 redigér Nikolaj (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 13.902 edits m →‎Humanøkologi i USA: typo/linkret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. apr. 2010, 19:18 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Bot: Kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Billede~~Fil:Soy forest.jpg\|thumb\|200px\|I Argentina og Bolivia fjerner man ''Chaco'' torneskoven (A) med en hastighed, der er blandt de højeste i verden (B), sådan at der bliver plads til [[Soyabønne]]dyrkning (C).]] '''Humanøkologi''' er et forskningsområde, der beskæftiger sig med forholdet mellem [[menneske]]r og deres naturlige, sociale og kunstigt skabte miljøer. Humanøkologien undersøger, hvordan mennesker og menneskelige [[samfund]] samvirker med naturen og med deres sociale miljø. Linje 6: == Humanøkologi i USA == Humanøkologiens virkefelt blev udviklet af en gruppe sociologer (Chicago-skolen) i [[USA]] efter geografen [[J. Paul Goodes]] forarbejder i begyndelsen af det 20. århundrede. Gruppen bestod af [[Robert E. Park]], [[Ernest W. Burgess]] og [[Robert D. McKenzie]], og dens arbejde blev videreudviklet af [[Howard W. Odum]] og den indiske sociolog, [[Radhakamal Mukerjee]]. I 1950'erne hørte man meget lidt til humanøkologiske undersøgelser inden for sociologien (med undtagelse af [[Amos Hawley]]), men i løbet af 1970'erne blev humanøkologiske temaer inden for sociologien igen behandlet af folk som [[William R. Catton]] og [[Riley E. Dunlap]]. Catton og Dunlaps kerneidé var, at de ville bevæge sig væk fra det [[paradigme]] for humanøkologien, som [[Emile Durkheim]] havde opstillet, og som gik ud på, at man kun skulle forklare sociale kendsgerninger ud fra sociale kendsgerninger. I stedet ville de tilføre sociologien fysiske og biologiske faktorer som påvirkninger, der var uafhængige af socialstruktur og andre sociale forhold. Dette paradigmeskifte kan beskrives som et skift væk fra den klassisk-sociologiske ''human exemptionalism paradigm'' (HEP) og hen mod en ''new ecological paradigm'' eller ''new environmental paradigm'' (NEP). Dermed menes, at menneskearten ikke længere bliver betragtet som en undtagelsesart, der kan skabe kultur og dermed er i stand til at tilpasse sig på måder, som ligger uden for den genetiske [[evolution]]s muligheder. Dermed skulle arten være mere påvirket af sociale end af biologiske betingelser. I stedet betragter humanøkologien mennesker som én blandt mange arter, der samvirker med de begrænsede, naturlige omgivelser. Linje 16: Også i Europa bliver humanøkologien ofte tolket ud fra naturvidenskabelige synsvinkler som en modvægt mod en sociologiske fortolkning. Dette bygger bl.a. på indflydelsen fra [[Eugene P. Odum]], der også udtrykkeligt inddrog menneskers betydning i en af de første omfattende lærebøger i økologi (''Fundamentals of Ecology'', 1959). Ganske vist får menneskearten en speciel rolle for økosystemet på grund af sit store antal og sine særlige muligheder, men både [[information]], [[energi]] og [[stof]] passerer gennem de menneskelige samfund på ganske samme måde som gennem populationer af andre arter. På den måde er en naturvidenskanbelig synsvinkelt berettiget. == Citater om humanøkologi == {{Citat2\|Humanøkologi er en tværfaglig, anvendt videnskab, som bruger en [[holisme\|holistisk]] tilgang for at hjælpe mennesker med at løse problemer og for at forbedre menneskers muligheder i deres nærmiljø - deres klædedragt, familie, hjem og samfund. Humanøkologer fremmer velfærden for enkeltpersoner, familier og samfund gennem uddannelse, forebyggelse og styrkelse.\|<ref>[http://www.hecol.ualberta.ca/ University of Alberta: ''Welcome to Human Ecology!'']</ref>}} Linje 23: == Se også == * [[Landområdernes sociologi]] * [[Menneskelig adfærdsøkologi]] * [[Miljøsociologi]] * [[Sociobiologi]] * [[Økologi]] * [[Økologisk systemteori]] == Noter == Linje 34: == Litteratur == * U. Bronfenbrenner: ''The Ecology of Human Development: Experiments by Nature and Design'', 1979 ISBN 0-674-22457-4 * Frederick H. Buttel: ''Sociology and the Environment: The Winding Road toward Human Ecology'' i ''International Social Science Journal'' 1986, 38: 337-356. * Paul R. Ehrlich, Anne H. Ehrlich og John P. Holdren: ''Human Ecology: Problems and Solutions'', 1973 * Bernhard Glaeser: ''Humanökologie: Der sozialwissenschaftliche Ansatz'' i ''Naturwissenschaften'', 1996, 83: 145-152. * John. M. Last: ''Human Ecology and Public Health'', 1998 ISBN * Matthias Gross: ''Human Geography and Ecological Sociology: The Unfolding of a Human Ecology, 1890 to 1930 – and Beyond'' i ''Social Science History'' 2004, 28 (4): 575-605. == Eksterne links ==

Humanøkologi: Forskelle mellem versioner