Ludvig 14. anses for at være det klassiske eksempel på en enevældig konge. Sentensen ''L'État, c’est moi!'' – ''Staten, det er mig!'' tilskrives ham dog med urette.<ref>Sammenlign hermed: Manfred Kossok: ''Am Hofe Ludwigs XIV.'' S. 25; om Ludvig 14.'s faktiske selvforståelse. Med hensyn til politik og statsvidenskab se: Klaus Malettke: ''Ludwig XIV. von Frankreich. Leben, Politik und Leistung''. S. 67ff</ref> Han styrkede kronens magt ved udbygning af den statslige forvaltning, ved at bekæmpe adelens opposition og ved at støtte det franske erhvervsliv. Livet ved hoffet blev helt og holdent tilpasset monarkens person. Hans prægtige fremtoning blev et symbol på hans fremtrædende stilling. Kongen støttede kunsten og videnskaben, hvilket førte til en blomstringstid for fransk kultur. Ludvig fulgte en krigerisk udenrigspolitik, så Frankrig under hans regeringstid fik en stærkt dominerende placering i [[Europa]]. Med 72 år på tronen er han det længstregerende statsoverhoved i [[Europas historie]].
han har sex med mange!!!!!!
== Overblik ==
[[Fil:Louis1667.jpg|upright=1.4|thumb|<center>Ludvig 14. i 1667</center>]]
Ludvig 14.'s fødsel på slottet i [[Saint-Germain-en-Laye]] blev af mange opfattet som en lykkelig begivenhed, da hans forældre - [[Ludvig 13. af Frankrig|Ludvig 13.]] og [[Anna af Østrig]] havde været gift i 23 år uden af få børn. Ved hans fødsel blev den frygtede tronfølger Gaston d'Orleans udelukket. Af taknemmelighed modtog den nyfødte tilnavnet ''Dieudonné'' (den Gudgivne). Hans bror, hertug [[Filip 1. af Orleans]], blev født i [[1640]].
Allerede som fireårig efterfulgte Ludvig den [[14. maj]] [[1643]] sin far på tronen. Indtil [[1651]] var det imidlertid hans mor, der førte regeringen. Den faktiske magt lå i denne periode ved den regerende minister [[Jules Mazarin|kardinal Mazarin]]. Mazarin forberedte målrettet Ludvig på hans kommende rolle som enevældig hersker. Skridt for skridt blev den unge konge involveret i magtudøvelsen og delte til sidst regeringsansvaret med Mazarin. På baggrund af de udenrigspolitiske succeser som minister-kardinalerne [[Armand-Jean du Plessis de Richelieu|Richelieu]] og Mazarin havde opnået for Frankrig, kunne Ludvig udvikle den franske enevælde i barokstil med et hofliv, som helt og holdent var tilpasset herskerens person. Efter [[Den westfalske fred]], som afsluttede [[Trediveårskrigen]] i [[1648]], og [[Pyrenæerfreden|Freden i Pyrenæerne]] med [[Spanien]] i [[1659]] var Frankrig den politisk og militært stærkeste magt i Europa. Med hjælp fra ministre såsom [[Jean-Baptiste Colbert|Colbert]], [[François-Michel Le Tellier, marquis de Louvois|Louvois]], [[Hugues de Lionne|Lionne]] og kansleren [[Pierre Séguier|Séguier]] styrkede han det statslige magtapparat og udvidede det militære, institutionelle og materielle grundlag for det franske monarkis magt. En negativ indflydelse på hans regering havde forfølgelsen af [[huguenot]]terne og [[Den spanske arvefølgekrig]]. Denne krig førte på grund af kampenes omfang næsten til en statsbankerot i [[1713]], som kun blev afværget gennem en finansreform og massive besparelser.
I [[1660]] giftede Ludvig sig med [[Maria Theresia af Spanien]]. Efter hendes død i [[1683]] giftede han sig i hemmelighed morganatisk (til venstre hånd) med [[Madame de Maintenon]]. Ludvig overlevede sin søn Louis, ''le Grand Dauphin'' og sit ældste barnebarn Louis de Bourgogne og døde den [[1. september]] [[1715]]. Først hans oldebarn efterfulgte ham som [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15.]] på tronen.
