Vestvolden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Typo fixing, replaced: fx. → fx |
m Flertydige WL: batteri → batteri (militær), magasin → magasin (lager) |
||
Linje 9:
'''Vestvolden''' (oprindeligt '''Vestenceinten''' og '''husumenceinten''') var en del af [[Københavns Landbefæstning]]. Den blev opført [[1888]]-[[1892|92]] som et ca. 13 [[kilometer|km]] langt [[voldanlæg]] vest for [[København]], strækkende sig fra [[Køge Bugt]] i syd til [[Utterslev Mose]] i nord. Det ligger i flere kommuner: [[Københavns Kommune]], [[Brøndby Kommune]], [[Rødovre Kommune]] og [[Hvidovre Kommune]].
Vestvolden er konstrueret ud fra et revolutionerende system byggende på flankerende kasemat-beskydning. Dette system blev udviklet af den danske [[oberstløjtnant]] [[E.J. Sommerfeldt]], efter inspiration af den [[belgiske]] [[general]] [[Henri Alexis Brialmont]] (befæstningen af [[Antwerpen]], [[Liège]] og [[Namur]]). Systemet kendes også internationalt som den Sommerfeldtske eller den Danske front. Vestenceinten indgik sammen med Husumenceinten, de nordligere forter og [[batteri (militær)|batteri]]er samt et antal søforter i Københavns befæstning. Bag volden lå/ligger en række batterier, bl.a. [[Paradis Batteri]].
Vestvolden var for sin tid et imponerende [[bygningsværk]], med [[voldgrav]]e, [[skanse]]r, [[magasin (lager)|magasin]]er og underjordiske gange. Oprindeligt var der også en jernbane bag volden. Det var Danmarkshistoriens største anlægsarbejde indtil opførelsen af [[Storebæltsforbindelsen]]. Men den artilleristiske og [[teknologi]]ske [[udvikling]] under [[1. verdenskrig]] bevirkede, at Vestvolden mistede sin [[militær]]e betydning, og blev derfor nedlagt i [[1920]] som følge af [[Forsvarsforliget 1909]].
Befæstningen blev under 1. verdenskrig udbygget med [[Tunestillingen]] mellem [[Køge Bugt]] og [[Roskilde Fjord]], da kanonerne havde fået længere rækkevidde og derfor kunne nå København udenfor rækkevidden af Vestvoldens kanoner. Vestvolden var bemandet under hele [[1. verdenskrig]], hvor der samtidig blev lavet mange [[armeringsarbejde]]r, fx blev der bygget standpladser for skytter, som kunne dække de dele af graven, som kaponiererne ikke kunne dække, der blev bygget flere [[ammunitionsmagasin]]er og der blev lagt kilometervis af [[pigtråd]] ud, bl.a. foran [[kaponiere]]rne og standpladserne samt langs hele volden ved vandkanten og ved alle [[batardeau]]er.
| |||