Senere katapultsæder anvender raketter, der har en betydelig 'blødere' acceleration (12 G), hvilket er mere skånsomt for ryggen. De fleste raketdrevne katapultsæder fungerer selvom flyet står stille på jorden, såkaldte zero-zero sæder. De aller nyeste sædetyper kan selv vurdere flyets stilling i luften og dreje raketdyserne, så katapultsædet altid flyver opad.
PiK
== I begyndelsen ==
Selvom katapultsæder oftest anvendes af jetjagere, blev de første anvendt af propeljagere. De svenske Saab 21 og de tyske Dornier Do 335 Pfeil blev drevet af skubbende propeller, der kunne skade en pilot, der sprang ud af flyet. Bofors udviklede i 1943 et krudtdrevet sæde og Heinkel udviklede et trykluftsdrevet katapultsæde samtidig med et system der bortsprængte propelbladene. Den 13. januar 1942 blev Helmut Schenk som den første reddet af sit katapultsæde. Alle tyske jet- og raketfly havde katapultsæder, dog ikke alle udgaver. De britiske [[Gloster Meteor|meteorjetpiloter]] fløj uden katapultsæde i 2. verdenskrig, da det første britiske katapultsæde først blev afprøvet i juli 1946. Planer om bortsprængning af Meteorens [[T-hale]] var langt fremme som en nødløsning.
I fly udstyret med flere raketdrevne katapultsæder affyres de enkelte sæder i en bestemt sekvens, nemlig de bageste først. Dette skal forhindre, at folk i bagsæderne forbrændes af de forreste sæders raketudstødnng. Denne fremgangsmåde forhindrer også, at katapultsæderne kolliderer med hinanden.
I fly med krudtdrevne katapultsæder er der ikke det samme problem med hensyn til forbrændinger, men alligevel er reglen som oftest, at de bageste sæder affyres først.
Det engelske firma Martin-Baker Aircraft udviklede mange katapultsæder i tidens løb og besætningsmedlemmer (fra 1946 til d.d. i alt 7276), der er reddet af et Martin-Bakersæde tilhører den eksklusive ''Ejection Tie Club''<ref>[http://www.martin-baker.com/Ejection-Tie-Club.aspx Ejection Tie Club]</ref>.
Et af de bedste katapultsæder i dag er de russiske K-36D, fremstillet af Zvezda. Små 'armlæn' fixerer pilotens arme ved affyringen<ref>[http://www.newscientist.com/article/mg14920124.300-please-keep-your-seat.html New Scientist]</ref>.
