Herkulespavillonen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
C960657 (diskussion | bidrag) m geografiske koordinater |
m Flertydige WL: niche → niche (bygningsdel) |
||
Linje 9:
I [[1772]] gennemgik en kommission kritisk alt havens inventar, der nu var i ringe forfatning. Blandt de få ting, der blev anset for at være værd at gemme, var det gamle lysthus og skulpturen ''[[Herkules]] og Løven'', som [[Frederik 4.]] havde købt hos den [[Firenze|florentinske]] billedhugger [[Giovanni Baratta]] under sit [[italien]]sophold [[1708]]-[[1709]].
Arkitekten C.F. Harsdorff var, meget i kontrast til sine samtidige, interesseret i ældre arkitektur. Ofte bevarede han frem for at rive ned, og således også i Kongens Have. Han ombyggede eremitagen og fik Herkulesskulpturen restaureret. Harsdoff lod en dyb, firkantet [[niche (bygningsdel)|niche]] hugge ind i midten af bygningen. Her blev Herkulesskulpturen placeret flankeret af to toscanske søjler. I sidepartierne blev der skabt to nicher, hvori ''[[Orpheus]]'' og ''[[Eurydike]]'', to andre figurer, Frederik 4. havde købt hos Baratta, blev anbragt.
Den nye pavillon husede sidst i 1700-tallet, efter at haven var blevet åbnet for offentligheden, et lille [[værtshus]], og i [[1810]] fik [[konditor]] H.C. Firmenich tilladelse til at servere [[te]], [[punch]] og [[lemonade]] etc. for havens gæster. Svejtsiske sukkerbagere bagte [[sukkerkringle]]r, og der var servering og lejlighedsvis underholdning på tagterrassen. Folkelivet i haven fik for alvor et løft i [[1840]], da de fra [[Tivoli]] kendte [[Georg Carstensen]] og komponisten [[H.C. Lumbye]] trådte til og forestod underholdningen fra pavillonen.
| |||