Norge: Forskelle mellem versioner

Trods det barske klima er Norge rig på vilde blomster. Overalt i landet ses smukke blomsterenge i en farverig blanding af f.eks. kæruld, smørblomster, klokkeblomster og svensk hønse bær. Mange steder vokser de vilde blomster helt op til folks huse, og jo længere mod nord man kommer, des færre rigtige haver ser man. Det skyldes naturligvis, at det nordlige Norge om vinteren er meget koldt, og mange prydplanter har svært ved at overleve. Desuden kan det være svært at anlægge rigtige bede på den hårde klippegrund. På fjeldene gror der bl.a. blåbær - og multebær, et lille orange bær, der ligner hindbær, men smager som stikkelsbær. Og det er også i fjeldene, man ser Norges nationalblomst, BergfrueBjergfrue, Saxifraga cotyledon. I nationalparkerne vokser der mange planter, som er sjældne andre steder. F.eks. magop (på dansk, vår-kobjælde) og isranunkel, der lever beskyttet i bl.a. Jotunheimen. Og Kongsvoll fjeldhave ved Dovrefjell har en fin samling af planter, der har overlevet sidste istid i isfrie områder, f.eks. fjeldviolen. Disse blomster blev opdaget af den tysk-danske botaniker Georg C. Oeder (1728-91), som senere blev forfatter til værket Flora Danica. De almindeligste træer i Norge er nåletræer som rødgran og skovfyr samt birketræer. I de sydlige egne er der løvskove med bl.a. almindelig eg, spidsløn, ask og hassel. Bøgetræer ses også, men kun i de kystnære områder, f.eks. er der en lille bøgeskov i Larvik syd for Oslo. I Sydnorge ligger grænsen for, hvor der kan vokse træer i omkring 1.000 meters højde, men overgangen er glidende, og i Nordnorge nås grænsen allerede ved 200 meter på grund af det arktiske klima. Over trægrænsen findes der for det meste kun lyng, lav, mos og andre hårdføre planter.