Tvilum Kirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) m →Eksterne kilder/henvisninger: ret isbn - tjek bibliotek.dk |
m Flertydige WL: romansk → romansk stil, Svanholm → Svanholm Gods |
||
Linje 12:
'''Tvilum kirke''' ligger ved [[Gudenå]]en i [[Tvilum Sogn]], Tidligere [[Gjern Kommune]], [[Gjern Herred]], [[Skanderborg Amt]], nu [[Silkeborg Kommune]], Århus Stift.
Kirken er den sidste rest af et [[Augustinerordenen|augustinerkloster]], der blev grundlagt i midten af [[1200-tallet]] og var viet til [[Jomfru Maria]]. Kirken har dannet nordfløjen til [[kloster]]et og står som et langhus uden tilbygninger opført i [[munkesten]]. De to østlige fag stammer fra midten af 1200-tallet. I slutningen af 1200-tallet blev den vestlige del af kirken opført. I østgavlen ses en korsblænding flankeret af rundbuede højblændinger. I vestmuren er indmuret to [[romansk stil|romanske]]
Klosterkirken har været nordfløj i et ret omfattende klosteranlæg, der er grundlagt ved Gudenåen, formodentlig for at lette transporten af byggematerialer, som i [[middelalder]]en blev fragtet ad vandveje, da vejene ikke kunne passeres med tunge læs. Placeringen ved Gudenåen har også været gunstig for transport til og fra klosteret, dog er bygningerne ikke placeret direkte ved Gudenåen, hvilket kunne tyde på, at klosteret har haft en [[vandmølle]], der kunne trække tærskeværk og møllehjul. Datidens [[munk]]e havde teknisk viden og kunne konstruere vandmøller, der kunne udføre arbejde, som tidligere var blevet udført ved håndkraft. Dette gav klostrene en fordel i forbindelse med deres selvforsyning og gjorde dem samtidig vigtige i lokalområdet.
Linje 32:
Under den store istandsættelse undersøgte man væggenes kalklag og konstaterede 6 dekorationslag, alle har dog ikke dækket hele kirken, så flere dekorationer har stået fremme samtidigt. I slutningen af 1200-tallet har væggene stået i blank mur med en rød [[lasur]]overmaling og hvidt optrukne fuger, hvælvene har været kalket hvide. I midten af [[1300-tallet]] er afgrænsede områder af væggene blevet overkalket og blevet dekoreret med [[våbenskjold]]e. På 1.fags nordvæg ses en våbenfrise hvoraf kan genkendes våben for [[slægten Muli]] (det nederste af et kohoved kan ses), der kendes en Peder Bjørnsen Muli i [[Jylland]] fra 1346. Det næste våben er for slægten [[Skiernov]] med en skråbjælke i form af strømmende vand, Rudolf Skiernov nævnes som væbner i [[Sønderjylland]]. Våbenfrisen på 1.fags nordvæg afbrydes af Kristoffer med Jesusbarnet på skulderen inden de to sidste våben.
På skibets sydvæg i 2.fag ses en del af våbenfrisen, her genkendes den syvtakkede stjerne for slægten [[Gyldenstjerne]]. Adelsslægten kendes fra 1200-tallet, den blev en af landets rigeste og mægtigste. I Danmark ejede slægten bl.a. godserne [[Store Restrup]], [[Nørre Vosborg]] og [[Tim]] i Jylland samt [[Svanholm Gods|Svanholm]] og [[Lyngbygård (Skåne)|Lyngbygård]] i [[Skåne]]. På 2.fags nordvæg ses et lille fragment af et skjold og oven over teksten WOLDOMARUS RE(X), i [[Vor Frue Kirke (Århus)|Vor Frue Kirke]] i [[Århus]] ses en våbenfrise, som er nogenlunde samtidig med våbenfrisen i Tvilum, her ses et våben og teksten DOMICELLUS WALDEMARUS (junker Valdemar), skrifttypen er identisk og [[Valdemar Atterdag]] kaldte sig Junker Valdemar indtil han blev kronet i [[1340]], det antages at våbenet i Tvilum er for Valdemar Atterdag efter han blev kronet til konge. I alt har der været 45 våben i Tvilum.
Over en gjordbue ses det øverste af et Kristus-hoved, muligvis stammer det fra udmalingen omkring 1300. I en hvælvkappe ses et havfruelignende væsen, det kan ligeledes stamme fra omkring 1350 men er dog mere sandsynligt fra slutningen af 1400-tallet da den dekorative udsmykning i vestfagets hvælv blev udført.
| |||