Henrik Bornemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m robot Tilføjer: sv:Henrik Bornemann |
|||
Linje 4:
== Bornemann som nidkær tilhænger af den lutherske ortodoksi ==
Han hørte til den gamle, stive [[luthersk ortodoksi|ortodokse skole]] og viste sig meget nidkær i at hævde sin gejstlige værdighed både over for stiftsøvrigheden og over for [[præst]]erne. I øvrigt søgte han at forbedre katekisationen i [[skole]]rne og udarbejdede selv en [[katekismus]]forklaring for degne og skoleholdere. [[14. oktober]] [[1693]] blev han udnævnt til
biskop over [[Sjælland]]s stift og skænkede, før han forlod Aalborg, betydelige [[Legat (pengegave)|legater]] til byens [[kirke (bygning)|kirker]], skoler og fattige.▼
▲forlod Aalborg, betydelige [[Legat (pengegave)|legater]] til byens [[kirke (bygning)|kirker]],
Kort efter at han havde tiltrådt sit nye embede, indvikledes han i en forargelig strid med den teologiske professor [[Hans Vandal]]<ref>Hans Vandal eller Hans Wandal; både [[Hans Wandal|far]] (1624-75) og [[Hans Iversen Wandal|bedstefar] (1579-1641), hed Hans Wandal og var biskopper.</ref>. Denne, der følte sig tilsidesat ved bispevalget, anklagede Bornemann for at føre vranglære i sin katekismusforklaring. Skønt Vandal vistnok havde ret, kunne Bornemann dog med føje
beklage sig over den hadefuldhed, hvormed hans modstander forfulgte ham. Men han selv førte dog striden på en lidet sømmelig måde og optrådte med en utilbørlig hidsighed.
Vandal måtte efter et par års forløb afgøre sagen med en undskyldning, der var så meget mere nødvendig, som disse to mænd▼
efter deres embedsstilling ofte var nødt til at arbejde sammen i forskellige gejstlige sager. Således havde de begge sæde i den [[kommission]], der [[1698]] bragte den [[Thomas Kingo|kingoske]] [[salmebog]]ssag til endelig afslutning.
▲der var så meget mere nødvendig, som disse to mænd
== Bornemanns hidsighed får frit løb ==
| |||