Alfred von Schlieffen: Forskelle mellem versioner

Han blev født som søn af en [[Preussen|preussisk]] generalmajor og trådte ind i den preussiske hær i [[1854]]. I [[1863]] kom han i generalstaben. [[1866]] deltog han som [[kaptajn (militær)|kaptajn]] i slaget ved [[Königgrätz]] (krigen mod [[Østrig]]) og [[1870]]/[[1871|71]] som [[major]] i krigen mod [[Frankrig]]. Fra [[1876]]-[[1884]] var han kommandørøverstbefalende for Ulan-garderegimentet og medlem af den store generalstab. [[1884]] blev han afdelingschef i den store generalstab og i [[1888]] overkvartermester og dermed stedfortræder for generalstabschefen [[Alfred Graf von Waldersee]]. Den 7. februar [[1891]] afløste han så Waldersee som chef for generalstaben. [[1903]] udnævnt til [[generaloberst]]. [[1905]] fremlagde han den efter ham selv opkaldte [[Schlieffen-plan]]. Schlieffen blev pensioneret 1. januar [[1906]] men blev alligevel i [[1911]] udnævnt til generalfeltmarskalgeneral[[feltmarskal]]. Han døde den 4. januar 1913 i Berlin. Kejser [[Wilhelm 2.]] viste ham den sidste ære ved at lægge en krans på hans grav.

På grundlag af disse studier udviklede han ideen om den dobbelte omfatning ([[knibtangsmanøvre]]). Med hurtige bevægelser og dybe gennembrud skulle dele af de fjentligefjendtlige enheder omfattes, indkredses og nedkæmpes. Med hurtige og dristige manøvrer skabes en lokal overlegenhed i tid og rum. Denne udnyttes til at gennemtvinge en hurtig afgørelse og nedkæmpe en del af den fjentligefjendtlige styrke, hvorefter styrkerne frigøres til nye opgaver.