Henrik Bornemann: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) |
|||
Linje 36:
== Overgang mellem den gamle ortodoksi og den nye pietisme fra Tyskland ==
[[1699]] holdt han en latinsk ligprædiken over [[Christian 5.]], og året efter salvede han [[Frederik 4.]] og dronning Louise. Med dette kongeskifte begyndte et nyt afsnit i den danske kirkes historie, der også fik betydning for Bornemann, for så vidt som han fra sit standpunkt måtte stille sig i modsætning til de [[pietisme|pietistiske]] bevægelser, der nåede hertil fra [[Tyskland]]. I begyndelsen spores de nærmest på rent praktiske områder som [[filantrop]]iske bestræbelser for at fremme [[almue]]ns [[oplysning]] og ophjælpe fattigplejen, og disse bestræbelser understøttede han efter bedste evne. Men han var for pedantisk til at kunne indlade sig på noget foretagende, der i mindste måde kunne forrykke de bestående statskirkelige forhold. Selv spørgsmålet om hedninge[[mission]]en afviste han som [[sværmer]]i.
Frederik 4. havde lige fra sine første regeringsår af haft et åbent øje for denne sags betydning, og da han, understøttet af sin hofpræst, [[F.J. Lütkens]], arbejdede på at fremme missionen i [[Trankebar]], lod han denne opfordre Bornemann til at udpege nogle unge mænd, der kunne sendes ud som [[missionær]]er. Men Sjællands biskop afviste hårdnakket denne opfordring og bidrog derved selv til at bane vejen for pietismen. Lütkens henvendte sig til de pietistiske professorer i [[Halle (Saale)|Halle]], og disse sendte to unge mænd, [[Heinrich Plütschau]] og [[Bartholomäus Ziegenbalg]]<ref>Se [[Den danske Halle-mission]] og [[De franckeske stiftelser]] i Halle ledet af [[August Hermann Francke]] </ref>, til København. [[1705]] fik Bornemann befaling til at ordinere «disse Sværmere». Allerede samme år måtte han søge kongens tilladelse til at lade foretage undersøgelse angående gudelige forsamlinger, der holdtes hos to københavnske borgere. Husandagten lededes af tyske studenter, der tillige udbredte pietistiske skrifter. I sine bestræbelser for at standse disse
udskejelser understøttedes han dog af Lütkens, og efter deres forslag udgik [[forordning]]en af [[2. oktober]] [[1706]], som forbød alle forsamlinger i husene af særsindede personer - sære eller ejendommelige personer, «der føre en egen Lære, som ikke stemmer med Bibelen og den rene augsburgske Konfession». Dermed var bevægelsen foreløbig trængt tilbage, og Bornemann døde, inden pietismen fik overtaget.
== Ægteskab, litterær virksomhed og nye moder ==
| |||