Belejringen af Petersburg: Forskelle mellem versioner

: Den [[21. juni]] forsøgte Unionens II Korps med støtte fra VI Korps at afskære Weldon jernbanen syd for Petersburg, der var en af de store forsyningsveje ind i byen. Det indledtes af Wilsons kavaleridivision, som begyndte at ødelægge sporene. Den [[22. juni]] gennemførte tropper fra A.P. Hills korps under ledelse af brigadegeneral [[William Mahone]] et modangreb, som tvang II Korps tilbage fra jernbanen til stillinger på Jerusalem Plank Road. Selv om Unionstropperne blev drevet væk fra deres fremskudte positioner kunne de forlænge deres belejringsliniebelejringslinje længere mod vest.

: Den [[22. juni]] blev kavaleridivisionerne under Wilson og Kautz sendt af sted fra Petersburg for at forstyrre sydstaternes jernbanedrift. De red via Dinwiddie Court House og afskar South Side Railroad nær Fords Station den aften, ødelagde spor og bygninger foruden to forsyningstog. Den 23. juni fortsatte Wilson til krydsningen med Richmond & Danville Railroad ved Burke Station, hvor han stødte på elemanter af Rooney Lees kavaleri mellem Nottoway Court House og Blacks and Whites (vore dages Blackstone, Virginia). Wilson fulgte Kautz langs South Side Railroad og ødelagde omkring 50 km spor undervejs. Den [[24. juni]] mens Kauts fortsatte med mindre træfninger omkring Burkeville, krydsede Wilson over til Meherrin Station på Richmond & Danville og begyndte at ødelægge sporet. Den [[25. juni]] fortsatte Wilson og Kautz med at fjerne spor syd for Staunton River Bridge, hvor de blev forsinket af Hjemmeværnet, som forhindrede at broen blev ødelagt. Lees kavaleri division nærmede sig fra nordvest og tvang dem til at opgive deres forsøg på at erobre og ødelægge broen. På dette tidspunkt var de næsten 160 km fra Unionens linierlinjer.

: Tidligt om morgenen den 29. juni ankom Kautzs kavaleridivison til Reams Station på Weldon jernbanen, som antoges at være i hænderne på Unionens infanteri. I stedet fandt Kautz vejen blokeret af Mahones infanteri division fra Sydstaterne. Wilsons division, som kæmpede mod elementer af Rooney Lees kavaleri sluttede sig til Kautz nær Reams Station hvor de var så godt som omringet. Omkring middag angreb Mahones infanteri divison deres front mens Fitzhugh Lees kavaleri divison truede Unionens flanke. Raiderne brændte deres vogne og opgav deres artilleri. Adskilt gennem sydstatstroppernes angreb huggede Wilson og hans mænd vej igennem og flygtede sydpå ad Stage Road for at krydse Nottoway floden, mens Kautz fortsatte over land og nåede Unionslinierne ved Petersburg da natten var ved at falde på. Wilson fortsatte øst på til Blackwater floden inden han drejede mod nord og nåede omsider Unions linierlinjer ved Light House Point den [[2. juli]]. Wilson-Kautz raidet ødelagde mere end 100 km jernbanen og afbrød midlertidig jernbanetrafikken ind i Petersburg men til en høj pris i mænd og heste.

: I natten mellem den [[26. juli]] og [[27. juli]], førte Winfield S. Hancock Unionens II Korps og to divisioner af Sheridans kavaleri over på nordsiden af James River for at true Richmond. Denne demonstration afledte Sydstatsstyrker fra det umiddelbart forestående angreb på Petersburg den 30. juli ([[Slaget ved Krateret]]). Forsøg på at oprulle Sydstatshærens positioner ved New Market Heights og Fussell's Mill blev opgivet da Sydstatshæren forstærkede sine linierlinjer kraftigt og udførte et modangreb. I løbet af natten til den [[29. juli]] krydsede Unionstropperne igen floden, men efterlod en garnison til at holde brohovedet ved Deep Bottom.

: I et forsøg på at afslutte belejringen havde tidligere kulminearbejdere fra 48th Pennsylvania infantry, under kommando af oberstløjtnant [[Henry Pleasants]], i Burnside's IX Korps, udgravet en 156 m lang tunnel under Sydstaternes linier ved Elliot's Salient og placeret 8.000 pund sprængstof lige under Sydstatstropperne. Den 30. juli detonerede de sprængstoffet og der blev efterladt et krater, som var 41 m i diameter og stadig ses tydeligt. Ca. 280-350 sydstatssoldater blev øjeblikkeligt dræbt ved eksplosionen. Unionens plan gik ud på at udnytte eksplosionen ved at sætte veltrænede sorte tropper fra Ferreros division ind i hullet og storme kritiske områder bag sydstaternes linierlinjer. Planen blev ændret i sidste øjeblik på grund af politiske bekymringer over hvilken effekt det ville have at bruge sorte tropper mod Sydstatshæren og på offentligheden i almindelighed. I stedet blev den utestede division under James Ledlie indsat i stedet med et katastrofalt resultat. Tropperne stødte ind i selve krateret i stedet for at søge rundt langs kanten og blev slagtet af Sydstatstropper, som skød ned på dem ovenfra. William Mahones division på Sydstatshærens højre flanke kom sig hurtigt over chocket og igangsatte et kraftigt modangreb. Over 5.300 Unionstropper var døde eller sårede efter dette slag som ikke nåede noget af sine mål.

: I løbet af natten mellem [[13. august]] og [[14. august]] krydsede Unionens II og X korps foruden Greggs kavaleri division, alle under kommando af Winfield S. Hancock, James River ved Deep Bottom for at true Richmond. Samtidig gennemførtes en manøvre mod Weldon Railroad ved Petersburg. Den 14. august rykkede X Korps ind på New Market Hights mens II korps forlængede Unionens linielinje mod højre langs Bailey's Creek. I løbet af natten blev X Korps flyttet til den yderste højre fløj af Unionens linielinje ved Fussell's Mill. Den 16 august angreb Unionen ved Fussell's Mill og angrebene var i starten en succes, men modangreb drev Unionen væk fra en række erobrede stillinger. Resten af dagen var der heftige kampe. Efter fortsatte forpostfægtninger vendte Unionshæren tilbage til sydsiden af James River den 20. august, men bibeholdt deres brohoved ved Deep Bottom.

: Mens Hancock's styrker var på færde nord for James River ved Deep Bottom blev Unionens V Korps og dele af IX og II korps under kommando af Gouverneur K. Warren trukket tilbage fra skyttegravene omkring Petersburg for at blive indsat mod Weldon Jernbanen. Ved daggry den [[18. august]] rykkede Warren frem og drev Sydstaternes forposter tilbage indtil de nåede jernbanen ved Globe Tavern. Om eftermiddagen gennemførte generalmajor Henry Heth's Sydstats division et modangreb som drev Ayres's division tilbage mod Globe tavern. Begge sider gravede skyttegrave i løbet af natten. Den [[19. august]] angreb sydstaternes William Mahone, hvis division i en fart var blevet trukket tilbage fra nord for James River, med fem infanteribrigader og oprullede højre flanke af Crawford's division. Efter at være blevet kraftigt forstærket gennemførte Warren et modangreb og da natten faldt på havde han generobret det meste af det som var gået tabt i løbet af eftermiddagens kampe. Den [[20. august]] etablerede Unionshæren en lang forsvarslinieforsvarslinje fra Blick House og Globe Tavern øst på til den nåede hovedlinienhovedlinjen ved Jerusalem Plank Road. Den [[21. august]] afprøvede Hill den nye UnionslinieUnionslinje for svage steder, men kunne ikke gennembryde Unionens forsvarsværker. Med kampene omkring Globe Tavern lykkedes det Grant at forlænge sin belejringsliniebelejringslinje mod vest og afskære Petersburgs primære jernbaneforbindelse til [[Wilmington, North Carolina]]. Sydstaterne var nu tvunget til at tømme jernbanevognene ved Stony Creek Station og køre 50 km i hestevogne op ad Boydton Plank Road for at nå Petersburg.

under afskærmning fra Greggs kavaleri division. Den 25. august angreb og overløb Heth den svage Unionsstilling ved Ream's Station og erobrede 9 kanoner 12 faner og en mængde fanger. Det gamle II Korps var rystet. Hancock trak sig tilbage til Unionens hovedliniehovedlinje nær Jerusalem Plank Road, og sukkede over den faldende kampeffektivitet blandt hans tropper.

: I løbet af natten mellem den [[28. september]] og [[29. september]], overskred Butler's Army of the James James River for at angribe Richmonds forsvarsværker nord for floden. Kolonnerne angreb ved daggry. Efter indledende successer for Unionen ved New Market Hights og Fort Harrison fik Sydstaterne samling på tropperne og fik inddæmmet gennembruddet. Lee forstærkede sine linier nord for floden James og den [[30. september]] gennemførte han et resultatløst modangreb. Unionshæren gravede sig ned, og sydstatshæren opførte en ny linielinje forsvarsværker, som afskar de erobrede forter. Som Grant havde forudset flyttede Lee tropper for at møde truslen mod Richmond og svækkede sine linierlinjer ved Petersburg.

: I sammenhæng med Butlers offensiv nord for James River forlængede Grant sin venstre flanke for at afskære konføderationens kommunikationslinierkommunikationslinjer sydvest for Petersburg. To divisioner fra IX Korps under generalmajor [[John G. Parke]], to divisioner fra V Korps under Warren samt Gregg's kavaleri division blev tildelt opgaven. Den 30. september marcherede Unionshæren via Poplar Spring Church til Squirrel Level og Vaughan Roads. Det indledende unionsangreb overløb Fort Archer, og udflankerede Sydstatshæren fra deres linielinje langs Squirrel Level Road line. Sent på eftermiddagen ankom der sydstatsforstærkninger, hvilket sænkede tempoet i Unionens fremmarch. Den [[1. oktober]] slog Unionshæren modangreb fra Sydstaterne under [[A.P. Hill]] tilbage.

: Forstærket med generalmajor [[Gershom Mott]]'s division, fortsatte Unionshæren sin fremrykning den [[2. oktober]] og erobrede Fort MacRae (som havd et svagt forsvar) og forlængede deres venstre flanke til i nærheden af Peebles' og Pegram's Farme. Med disse begrænsede successer indstillede Meade offensiven. En ny linielinje blev befæstet fra Unionens stillinger ved Weldon jernbanen til Pegrams Farm.

: Den [[13. oktober]] rykkede Unionsstyrker frem for at finde og afprøve den nye Konfødererede linielinje foran Richmond. I hovedsagen blev det en kamp mellem forposter, men en Unionsbrigade angreb befæstninger nord for Darbytown Road og blev slået tilbage med store tab. Unionshæren trak sig tilbage til deres linierlinjer langs New Market Road.

: Under ledelse af Hancock trak 30.000 tropper fra de tre Unionskorps (II, V og IX) samt Gregg's kavaleridivision sig tilbage fra linienlinjen ved Petersburg og marcherede vestpå for at operere mod Boydton Plank Road og South Side Railroad. Det indledende Unionsfremstød den 27. oktober gav dem Boydton Plank Road, et væsentlig mål for kampagnen; men om eftermiddagen isolerede et modangreb ved Burgess' Mill med Henry Heth division i spidsen det II Korps og tvang det til retræte. Sydstaterne fastholdt kontrollen over Boydton Plank Road i resten af vinteren. Det var Hancocks sidste slag, idet han trak sig tilbage fra fronttjeneste på grund af de skader han havde fået i [[Slaget ved Gettysburg]].

: SOm belejringen fortsatte forsøgte Grant at bryde eller omringe sydstaternes styrker gennem en række angreb, som forløb fra øst til vest og begge hæres linierlinjer blev strakt indtil de omringede byen. I marts 1865 havde belejringen kostet begge hære dyrt og Lee besluttede at trække sig ud af Petersburg. Han samlede næsten halvdelen af sin hær i et forsøg på at bryde gennem Grants forsvarsring om Petersburg og true hans forsyningsdepot ved City Point. Anført af Gordon, overvældede angrebet før daggry den 25. marts garnisonerne på fort Stedman og batterierne X, XI og XII. Sydstatshæren blev bragt under en morderisk krydsild og modangeb anført af generalmajorerne Parke og [[John F. Hartranft]] inddæmmede udbruddet, og mere end 1.900 af angriberne blev afskåret og taget til fange. I løbet af dagen angreb og tog elementer af II og VI Korps den forskansede forpostlinieforpostlinje foran deres respektive fronter, som var blevet svækket til angrebet på Fort Stedman.