Aluminia: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjernet Kategori:Frederiksberg (med hotcat); Tilføjet Kategori:Virksomheder på Frederiksberg (med hotcat) |
udvidet |
||
Linje 2:
'''Fajancefabrikken Aluminia''' var en dansk [[fajance]]fabrik, der eksisterede [[1863]]-[[1969]]. Aluminia købte [[Den kongelige Porcelænsfabrik]] i [[1882]], men blev i [[1969]] opslugt af porcelænsfabrikken. Produktionen fortsatte dog i mindre omfang under navnet [[Royal Copenhagen]].
== Begyndelse ==
Fabrikken blev grundlagt den [[10. oktober]] [[1863]] på [[Christianshavn]] af en jysk godejersøn, [[cand.polyt.]] [[August Schiøtt]], men allerede i [[1869]] flyttede fabrikken til Smallegade på [[Frederiksberg]]. Stifteren August Schiøtt købte af [[Den kongelige Porcelænsfabrik]] en grund på Christianshavn i den hensigt at benytte fangerne i [[Tugt- og Børnehuset|Christianshavns Fængsel]] til arbejdere. Han fik en ung englænder, William Edwards, hvis fader var fabrikmester på [[Gustafsberg]] i [[Sverige]], til at oplære fangerne og lede virksomheden. Schiøtt døde allerede december 1863, og [[ritmester]] Beck, der blev ejer, drev den nu uden nogen fremgang til [[1868]], da ingeniør og købmand [[Philip Schou]] overtog ledelsen og flyttede fabrikken til Smallegade.
Fabrikken blev [[aktieselskab]] [[1872]] med Philip Schou som direktør og en [[aktiekapital]] af 400000 [[Rdl]]., og det gik så godt for Aluminia, at Schou i [[1882]] kunne overtage [[Den kongelige Porcelænsfabrik]]. Overtagelsen hæmmede dog fajancefabrikken til fordel for Den Kongelige Porcelænsfabrik, selvom der blev arbejdet meget energisk. Hovedproduktionen var billige nyttegenstande, men man forsøgte sig også i kunstnerisk retning, dog uden nævneværdigt resultat.
Men overtagelsen hæmmede fajancefabrikken til fordel for Den Kongelige Porcelænsfabrik. Ikke før [[1901]] med ansættelsen af Joachim Petersen (der i 1911 tog navneforandring til [[Christian Joachim]]) som kunstnerisk leder, at Aluminia atter fik vind i sejlene. Samme år havde fabrikken fået ny direktør, nemlig [[Frederik Dalgas]]. Christian Joachim havde forinden opnået berømmelse ved [[Verdensudstillingen i Paris 1900]]. Og i [[1902]] tiltrådte maleren [[Harald Slott-Møller]] som kunstner og tilsynsførende ved udførelsen af de kunstneriske genstande. I [[1906]] kom det imidlertid til et brud mellem de to kunstnere, og Slott-Møller måtte forlade sit hverv. Derefter var Joachim enerådende kunstnerisk leder, og det lykkedes ham i høj grad at højne kunstfajancen som selvstændig brugskunst.▼
== Første guldalder ==
▲
Foruden disse to har billedhuggerne [[Rasmus Harboe]] og [[Kai Nielsen]] støttet fabrikken med nogle ypperlige småfigurer i god fajancestil. Harboe skabte også de velkendte store julerelieffer (1907-1927) samt mange af de små børnehjælpsplatter. Fabrikken beskæftigede omkring 1920 ca. 250 mennesker og ejedes af »Den kgl. Porcelænsfabrik & Fajancefabrikken Aluminia, A/S«.
Aluminia fik i [[1913]] tilnavnet ''Københavns Fajancefabrik'', men dette navn brugtes først i genstandenes mærkning fra [[1922]]. Det udgik dog igen i [[1930'erne]], hvor man vendte tilbage til Aluminia-navnet.▼
▲Aluminia fik i [[1913]] tilnavnet
I [[1933]] overtog [[Nils Thorsson]] ansvaret som kunstnerisk leder for Aluminia. I den følgende år stod han og medarbejderen [[Thorkild Olsen]] bag en imponerende række af nye stel, da især brugskeramikken havde hans store interesse.▼
==
▲I [[1931]] blev [[Christian V. Christensen]] direktør for de to fabrikker og var leder de næste omtrent 30 år. [[1933]] overtog [[Nils Thorsson]] ansvaret som kunstnerisk leder for Aluminia, der gik ind i sin anden guldalder. I den følgende år stod
* Leif Bering Mikkelsen, ''Aluminia Fajance 1862-1969'', Sesam 2002.▼
* Erhard Winge Flensborg, ''Aluminia. Fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969'', 2 bind, Rhodos 2008.▼
Nils Thorssons navn kom frem, da han i [[1925]] udstillede en serie brogede fajancer (efterårsserie) belønnet med guldmedalje på [[Exposition Internationale des Arts Décoratifs et Industriels Modernes|verdensudstillingen]] i [[Paris]]. Omkring 1930 påbegyndte han en modernisering af begitte- og sprøjteteknikken og banede derved vej for en rationalisering af stelproduktionen på Aluminia. [[1937]] udførte han i samarbejde med teknikerne "det industrialiserede Stel", som på én gang opfyldte tekniske og æstetiske krav og med en række forskellige, gode dekorationer, der fik pigenavne (''Sonja'', ''Solbrud'', ''Jenny'', ''Corinna'' m.fl.). Aluminia var ramt af [[1930'erne]]s [[Depressionen|krise]], men Thorssons stel, der blev folkeeje, var på én gang med til både at ryste traditionens støv af Aluminia, der nu blev eksponent for [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalismen]], og at skaffe fabrikken rationaliseringsgevinster samt øget salg.
Pariserbesøget 1925, hvor Thorsson stiftede bekendtskab med byens keramiske samlinger, blev efterfulgt af forsøg med [[Iran|iransk]] påvirket [[lustre]]keramik. Den [[Kina|kinesiske]] udstilling i [[London]] i [[1936]] forstærkede en kinesisk inspiration i hans værker.
I [[1939]] gav han tegning til et nyt stel uden dekoration: ''Alma''. Foruden stellene har Thorsson tegnet modeller og dekorationer til vaser og skåle i fajance (''Solbjerg'', ''Bremerholm'' og lustrefajance), mat porcelæn og stentøj (Jungle samt arbejder i Solfatara, Clair de lune, Olivin, Dilou etc.). Thorssons ubændige lyst til at eksperimentere med nye glasurer og keramiske stofvirkninger gav bemærkelsesværdige resultater; han forstod at dreje en krukke og havde en fin fornemmelse for form og dekoration. Hans motivverden var stor og spændte fra ren [[naturalisme]] til [[Abstrakt kunst|abstrakte]], [[geometri]]ske mønstre, udført enten malet eller i relief. I hans sikre, lette penselteknik spores ældgammel keramisk tradition og kultur.
Under [[besættelsen]] var Aluminia, ligesom Porcelænsfabrikken i øvrigt, ramt ved, at man kun havde sparsom adgang til råmaterialerne. Efter krigen blev Thorsson i [[1949]] kunstnerisk leder også Porcelænsfabrikken. I [[1951]] oprettede han en elevskole, der blev gavnlig for begge fabrikker. I [[1958]] etablerede han serien ''Tenera'', hvor han satte seks unge nordiske kunsthåndværkere til at designe motiver: [[Beth Breyen]], [[Kari Christensen]], [[Berte Jessen]], [[Marianne Johanson]], [[Inge-Lise Koefoed]] og [[Grete Helland-Hansen]].
[[1965]] lancerede Aluminia stellet ''Blåkant'', designet af [[Grethe Meyer]]. Stellet blev belønnet med [[ID-prisen]] for godt design i 1965, fik sølvmedalje ved den internationale Keramiske Udstilling i [[Vicenza]] i [[Italien]] og er indkøbt af [[The Victorian Albert Museum]] i [[London]] til museets samling.
I [[1969]] ophørte Aluminia som selvstændig virksomhed, mens en meget begrænset fajanceproduktion er fortsat af Den kgl. Porcelænsfabrik. I [[1991]] blev [[Ursula Munch-Petersen]]s farverige serie ''Ursula'' lanceret.
== Kilder ==
* ''[http://www.rosekamp.dk/Krak_forretn/start.html Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950]''
== Litteratur ==
▲* [[Erhard Winge Flensborg]], ''Aluminia. Fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969'', 2 bind, [[Forlaget Rhodos]] 2008. ISBN 978-87-7245-970-7
[[Kategori:Fremstillingsvirksomheder i Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1863]]
[[Kategori:Ophørt i 1969]]
[[Kategori:
[[Kategori:Virksomhedshistorie]]
[[Kategori:Virksomheder på Frederiksberg]]
| |||