Klassificering: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Flertydige WL: abstrakt → abstrakt (begreb) |
m Bot: Kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
'''Klassificering''' (fra [[latin]]: ''classis'' = ”Klasse” + ''facere'' = ”lave”) bruges om
Klassificering udføres i alle områder af tænkningen, men inden for [[filosofi]]en bruger man oftere udtrykket ''[[kategorisering]]'', jf. de [[Aristoteles|aristoteliske]] kategorier. Klassificering forudsætter enten abstraktion eller opstilling af et [[kompleks]]. I [[semiotik]]ken kaldes disse tilgange henholdsvis ”klassedannelse” og kompleksdannelse”.
Linje 14:
* '''Klassegrænser, beslutningsgrænser.''' For at kunne afgøre, hvilken klasse et objekt tilhører, trækker man grænser mellem klasserne (”klassegrænser”, også kaldet ”beslutningsgrænser”). Et objekt tilhører en klasse, når det ligger inden for dens klassegrænser. (eksempel: en plante tilhører Ærteblomst-familien, hvis og kun hvis den bærer blomster, der kan beskrives sådan: ”Ærtekronen består af ét stort, i reglen opadrettet kronblad, fanen, to sidestillede kronblade, vingerne, og to delvist sammenvoksede kronblade, kølen...”)
* '''[[Klassifikation]], klassesystem, systematik.''' Helheden af alle klasser danner en klassifikation, også kaldet et klassesystem eller en systematik. Meget brugte, specielle klassifikationer har ofte deres egne navne: [[thesaurus]], [[ontologi (Informatik)|ontologi]], [[fortegnelse]], [[taksonomi]]. Klassifikationen er resultatet af en klassificering; det er dog sjældent, at man skelner mellem klassificering (processen) og klassifikation (resultatet) og ordene bruges, som om de var ensbetydende. (eksempel: [[APG II system]]et er en systematik, hvor klassifikationen bygger på planternes fylogenetiske kendetegn)
[[
* '''Klassering''' Ved en klassificering bliver der først opstillet nye klassegrænser, men ved en klassering indordner men objekterne i et allerede bestående klassesystem. På de fleste sprog skelner man dog ikke mellem de to fremgangsmåder. (eksempel: en nyopdaget planteart bliver anbragt i den – allerede beskrevne – slægt, som dens kendetegn henviser den til)
* '''Kategorisering''' Klassificering og kategorisering er ret beset det samme, men inden for matematik og tekniske fag taler man om ”klassificering”, mens man taler om kategorisering, når det drejer sig om psykologi og [[hermeneutik]]. Kategorisering kan desuden bruges om selve det at fastlægge klasser.
Linje 33:
Man skelner mellem [[top down|top-down]]- og [[bottom-up]]-fremgangsmåder.
=== Top down ===
Top-down-metoden består i tre adskilte trin, når den bruges i klassificering:
# Beskrivelse af klasser
Linje 58:
Det er dog lige så afgørende at vælge en passende klassifikationsmetode og en effektiv klassifikator.
=== Bottom up ===
Denne metode bruges ofte ubevidst, sådan som det f.eks. sker under den første sprogtilegnelse med de begrebsdannelser, det indebærer. Wilhelm Kamlah formulerer det sådan: {{citat|Det, at der overhovedet findes en verden, som vi på forhånd er fortrolige med, hvor den helt nye situation oftest opleves som et særtilfælde af det allerede velkendte, almene, det kan ikke forklares ud fra sproget, men derimod ved, at gentagelser af samme type finder sted i den virkelige verden...|''Logische Propädeutik. Vorschule des vernünftigen Redens''}}
Linje 83:
== Pålidelighed i en afgørelse (confidence) ==
Selv når man kender alle kendetegn ved et objekt, kan det under visse omstændigheder blive klassificeret forkert. F.eks. ville man almindeligvis klassificere en hasselnød som ufarlig, selv om [[allergi]]kere kan dø af den, eller den kan skydes af sted med en slynge, så den bliver til et farligt skyts. Omvendt klassificerer man ikke enhver røntgenoptagelse som tegn på sygdom eller sundhed, for efter omstændighederne tillader billedindholdet slet ikke nogen
Derfor udarbejder moderne klassifikatorer en værdi ved siden af hver afgørelse, som angiver den trufne beslutnings pålidelighed (confidence). Denne størrelse bliver i almindelighed kaldt for pålidelighedsinformation. En stor, rød tomat kan kalssificeres som ”moden” med stor pålidelighed, men en mellemstor, rød tomat med nogle grønne pletter, må klassificeres med en ringere pålidelighed. Angivelsen af pålideligheden ved en afgørelse giver fordele ved den bearbejdning, der følger efter klassificeringen. En spiselig svamp, der bliver betegnet som ”usikkert genkendt”, bliver ikke spist, mens en ”sikkert genkendt” derimod bliver det.
Linje 106:
[[de:Klassifizierung]]
[[en:
[[nl:Classificatie]]
| |||