Versionen fra 25. okt. 2005, 18:50 redigér G hinge (diskussion \| bidrag) 61 edits No edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. okt. 2005, 09:37 redigér fjern redigering G hinge (diskussion \| bidrag) 61 edits afsnit flyttet til "Verners lov" Gå til næste forskel →
Linje 19: Undtaget for den germanske lydforskydning er konsonantforbindelserne ''sp'', ''st'', ''sk'' og ''t'''et i forbindelserne ''kt'' og ''pt'' (f.eks. ''nokwt-'' (lat. ''noctem'', gr. νύκτα, skt. nakt-) > da. ''nat'', eng. ''night'', ty. ''Nacht''). En anden vigtig undtagelse er den [[Verners lov\|Vernerske veksel]], ifølge hvilken indoeuropæisk ''p'', ''t'', ''k'', der efter den germanske lydforskydning normalt skulle udvikle sig til '''ustemt''' ''f'', ''þ'', ''h'', i stedet blev til '''stemt''' ''b'', ''d'', ''g'', hvis den forudgående vokal '''ikke''' bar accenten i urindoeuropæisk. == Videre udvikling == Line 25 ⟶ 27: (forlyd = i ordets begyndelse, indlyd = inde i et ord) {\| border=1 Linje 344: De vil derfor i stedet rekonstruere dem som ikke-aspirerede klusiler, dvs. ''b'', ''d'', ''g'', hvorimod de rekonstruerer de traditionelle ikke-aspirerede klusiler som "glottaliserede" klusiler, dvs. ''p’'', ''t’'', ''k’'' (nærmest ''p'', ''t'', ''k'' med et stød). Et sådant lydsystem er ikke så usædvanligt statistisk set, og det er almindeligt i Kaukasus. Hvis denne rekonstruktion er korrekt, er germansk ''p'', ''t'', ''k'' (der i de fleste germanske dialekter udtales [''ph''], [''th''], [''kh'']) - sammen med armensk (og formentlig også det uddøde thrakiske sprog) - nærmere på udgangspunktet end latin, græsk, indoiransk, baltisk, slavisk, keltisk og albansk. Den nye model forudsætter dog, at ''b'', ''d'', ''g'' har udviklet sig til latin ''f'', ''f'', ''h'' og græsk ''ph'', ''th'', ''kh'', hvilket er mere komplekst, end hvis man rekonstruerer ''bh'', ''dh'', ''gh''. ~~==Vernersk veksel==~~ I indoeuropæisk kunne trykket, [[accent]]en, være anbragt på alle stavelser i ordet og varierede alt efter afledning og bøjningsform. Denne accenttype er bevaret i vedisk indisk og på græsk, men på germansk kom trykket i stedet til at ligge fast på den første stavelse i ordet (dog ikke på forstavelser som ''ge-'', ''be-'', ''for-''). Selv om germansk således ikke har bevaret den indoeuropæiske accent, har den imidlertid sat sig et tydeligt spor, idet indoeuropæisk ''p'', ''t'', ''k'', ''s'', der efter den germanske lydforskydning normalt skulle udvikle sig til '''ustemt''' ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'', i stedet blev til '''stemt''' ''b'', ''d'', ''g'', ''z'', hvis den forudgående vokal '''ikke''' bar accenten i urindoeuropæisk. Det var den århusianske sprogvidenskabsmand [[Karl Verner]], der fandt forklaringen på denne tilsyneladende uregelmæssighed, og man kalder den efter ham [[vernersk veksel]]. Det typiske eksempel (og det, der ledte ham på sporet) er germ. ''fadēr'' (ty. ''Vater'') = gr. πατήρ, vedisk ''pitár-'' over for germ ''brōþēr'' (ty. ''Bruder'') = gr. φράτωρ, vedisk ''bhrā́tar-''. På grund af denne lydregel var der i en del stærke verber på germansk en veksel mellem ''f'', ''þ'', ''k'', ''s'' i [[infinitiv]], [[præsens]] og [[præteritum]] ental på den ene side og ''b'', ''d'', ''g'', ''z'' (> ''r'') i [[præteritum]] flertal og [[participium\|participiet]] på den anden side. Vekslen kan endnu ses i de ældre sprog, men i de moderne sprog er den normalt ophævet ved analogi. Det urgermanske ''friusan'' : ''fraus'' : ''fruzum'' : ''gafruzanaz'' kunne stadig ses i oldnordisk ''frjósa'' : ''fraus'' : ''frørum'' : ''frørinn'' og oldhøjtysk ''friosan'' : ''frōs'' : ''frorum'' : ''gifroran'', men de nordiske sprog har nu analogisk gennemført ''s'': ''fryse'' : ''frøs'' : †''frøse'' : ''frosset'', hvorimod tysk har gennemført ''r'': ''frieren'' : ''fror'' : ''froren'' : ''gefroren''. I et andet tilfælde har nyhøjtysk ''r'': ''verlieren'', men dansk har lånt ordet i en ældre form med ''s'': ''forlise''. == Litteratur == Allan Karker, ''Politikens sproghistorie'', København: ~~([[~~Politikens Forlag~~]]) af Allan Karker~~, ISBN 87-567-5716-6 * N. E. Collinge, ''The Laws of Indo-European'', Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins 1985. [[Kategori:Indoeuropæisk]]

Germanske lydforskydning: Forskelle mellem versioner