Operation Nickel Grass: Forskelle mellem versioner

Transporterne havde store konsekvenser for resten af verden; de [[arabiske]] lande levede op til deres trusler om en fuldstændig olie[[Handelsembargo|embargo]] overfor USA, [[Holland]] og [[Danmark]] og det var indledningen til [[Oliekrise#Oliekrisen 1973|Oliekrisen i 1973]].

Mellem Portugal og Israel var flyene nødt til at følge en meget præcis rute over [[Middelhavet]], nøjagtig på grænsen mellem fjendtlige arabiske lande på den ene side og "neutrale" europæiske lande på den anden. <ref>[http://www.afa.org/magazine/dec1998/1298nickel.asp "Nickel Grass"] -''Air Force Magazine'', december 1998.</ref> [[Jagerfly|Jagereskorte]] blev anset som nødvendigt på denne del af ruten, så amerikanske fly fra [[United States Navy#Organisation|USA's 6. flåde]] eskorterede transportflyene ind til omkring 150 [[milemil]]ses (241 km) fra Israel, hvor [[Heyl Ha'Avir|israelske]] [[F-4 Phantom II|Phantoms]] og [[Mirage (fly)|Mirager]] tog over og eskorterede dem resten af vejen ind til [[Ben Gurion lufthavn]]en. Amerikanske krigsskibe var placeret for hver 300 miles (483 km) langs med ruten og et [[hangarskib]] for hver 600 miles (966 km). Disse forholdsregler syntes at være retfærdiggjort, da uidentificerede arabiske fly truede over radioen, uden at det dog kom til kamp. Ved ankomsten blev flyene losset af amerikansk og israelsk jordpersonel og ekspederet videre til fronten, hvortil de ankom efter nogle få timer. Israelske reservister var før krigen blevet trænet med amerikansk udstyr.