Synkopetiden: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
swa skal þato wesan |
No edit summary |
||
Linje 8:
'''hjörtur''' (''hjort'', [[Brydning_(lyd)|u-brydning]]), ejefald '''hjartar''' ([[Brydning_(lyd)|a-brydning]]), dativ '''hirti''' ([[Omlyd|i-omlyd]]). Stammevokalen i '''hjörtur''' var faktisk '''e''', skønt dette '''e''' ikke ses nogetsteds i bøjningen i dag.
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal '''u''' ind, for at gøre udtalen nemmere<ref>Dette '''u''' har til følge, at endelsen '''-ur''' er den hyppigste på islandsk overhovedet, og hvis man nu til dags vil karikere islandsk sker det gerne ved at man tilføjer et '''-ur''' på alle mulige og især umulige steder.</ref>. F.eks. er det [[oldislandsk]]e '''Baldr''' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til ''Baldur''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd<ref>'''U'''-et udtales præcis som '''öh'''-et i tysk ''Föhn''</ref>. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
Urnordisk: '''*sunu'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Den oprindelige første vokal var '''u'''. At vi i moderne islandsk har '''o''' beror på analogi med fald, som undergik '''a'''-omlyden '''u'''>'''o'''.</ref>, '''*fiska'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span>, '''*gasti'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Det for urnordiske studier klassiske tegn <span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span> for endelsen er nu ved at blive erstattet med '''-z'''.</ref>.
Oldnordisk: '''sonr''', '''fiskr''', '''gestr'''.
| |||