Marmelade: Forskelle mellem versioner

Ifølge [[Fødevarestyrelsen]] skal der i marmelade som hovedregel findes mindst 350&nbsp;gram [[puré]] eller [[Pulp (mad)|pulp]] pr. 1&nbsp;kg færdigt produkt <ref>[http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_ACCN/B20030083805-REGL Bekendtgørelse om marmelade og frugtgelé samt kastanjecreme m.v.]</ref>. Marmelade minder meget om [[syltetøj]], men er generelt lidt tykkere i [[konsistens]]. I bestemmelserne fra Fødevarestyrelsen er der skrappere regler omkring frugtindholdet i syltetøj i forhold til marmelade, her skal som hovedregel minimum være 450&nbsp;gram frugt pr. 1 kilo færdigt produkt. Syltetøjet er normalt mere tyndtflydende i forhold til marmeladen, da syltetøjet består af større frugtstykker i en sukkerlage. [[Si (fliter)|Sies]] marmelademassen, så [[Frø (plantedel)|frø]] og rester af frugtskal sies fra, bliver blandingen klar og ensartet og det færdige produkt kaldes [[Gelé (Mad)|gelé]]. Den kogte og stivede frugtgrød kan, hvis den kun sødes med let hånd, i stedet for at blive konserveret og hældt på glas, spises afkølet som dessert og kaldes da [[kompot]].

 

 

Traditionel marmelade fremstilles ved at frugten koges med [[sukker]] og evt. [[krydderi]]er f.eks. [[vanilje]] eller [[kanel]], til massen er kogt ud. Mængden af sukker afpasses efter hvor sød frugt der anvendes. Herefter tilsættes et [[geleringsmiddel]] afpasset efter frugtblandingens sukker- og vandindhold<ref>[http://www.ivana.dk/node/view/82 ivana.dk (dødt link pr. 26/8 2007)]</ref>. Konsistensen tilpasses efter tradition og smag. Her kan den såkaldte marmeladeprøve benyttes, hvor et par dråber af den varme masse dryppes på kanten af en tallerken. Når massen er afkølet testes, hvor meget den løber, når tallerkenen vippes. Herefter tilsættes [[konserveringsmiddel]] f.eks. [[Atamon]]. Det er ikke strengt nødvendigt med konserveringsmiddel, men det vil forlænge marmeladens holdbarhed betydeligt hvis den skal opbevares i glas uden for fryseren.