Ittoqqortoormiit: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Historie: småt |
→Historie: grønlandsoverenskomsten afgør tingene. |
||
Linje 55:
[[Ejnar Mikkelsen]] kom til Scoresbysund som leder af Alabama-ekspeditionen i 1909-1912 sammen med maskinisten Alabama Iver Iversen. Formålet med ekspeditionen var at finde [[Mylius-Erichsen]]s og [[Peter Høeg Hagen]]s dagbøger. De fandt ikke dagbøgerne, men en kort beretning fra Mylius-Erichsen i en varde. Da de kommer tilbage er besætningen rejst væk da skibet var blevet skruet ned af isen. De kommer til at blive der i 2½ år, den tid der gik før der igen kom mennesker til området. I deres ensomhed begyndte de at drømme om at der stadig boede mennesker i de forladte ruiner efter de forlængst forladte bosættelser. I samme årrække fremlægger [[Alfred Bertelsen]] distriktslæge i [[Ummanaq]] sin idé om at overbefolkningsproblemet kunne løses ved at sprede befolkningen til områder med bedre fangstmuligheder. Samtidig udarbejder den fhv. assistent i [[Grønlands Styrelse]] [[Harald Olrik]] i 1911 en detaljeret plan for spredning af befolkningen, med Scoresbysund som mål for udflytningen. Planerne bliver udskudt i Grønlands Styrelse idet man ser muligheder indenfor fiskeriet.
I 1916 trykker det [[Grønlandske Selskab]] Olriks plan med et forord af foreningens bestyrelse, der anbefaler en gennemførelse af planen idet man nævner at en grønlandsk/dansk bosættelse vil gøre det mere sandsynligt at Danmark kan opretholde suverænitet i området. Området havde i mange år haft en livlig trafik af norske fangstmænd, der også overvintrede i Nordøstgrønland. Denne fangst kunne i stedet gå til den danske koloni og besøget af nordmænd ville så muligvis kunne mindskes.
I 1922 bekendtgjorde Norge for Danmark at man ville placere en trådløs vejrstation - en telegrafstation i [[Myggebugten]], i den nuværende Grønlands nationalpark. Danmark og Norge forsøger længe at komme til enighed og ender med at vedtage Grønlands-overenskomsten af 1924: "Man er ikke blevet enige om suverænitetsspørgsmålet, men Norge har sikret sig retten til at fortsætte med at drive fangst og Danmark har forbeholdt sig ret til at oprette en koloni ved Scoresbysund."
[[Norge]]s voksende interesse i Nordøstgrønland gjorde, at det hastede med at få området befolket igen. En komite blev nedsat, og på privat basis fik man samlet penge ind. I august [[1925]] blev 70 voksne og børn, konebåde, kajakker, fangstredskaber, husgeråd, telte og hunde fragtet med skibet "[[Gustav Holm (skib)|Gustav Holm]]" op til området og derefter overdraget gratis til staten. Det var også et forsøg på at skabe bedre livsvilkår for befolkningen i Ammassalik ([[Tasiilaq]]) ved at lade en del deraf mere eller mindre frivilligt tilflytte et nyt og generelt bedre fangstområde. I alt flyttede 87 mennesker fra Ammassalik til kolonien Scoresbysund.▼
Nationalister i begge lande og også Ejnar Mikkelsen protesterer mod overenskomsten. Man mener at de norske fangere opfører sig hensynslyst og at der drives rovjagt.
Men danskerne tøver ikke med at ratificere og anlægge en koloni. I forbindelse med eftersøgningen af et godt sted til en koloni sendes Østgrønlands Kompagnis skib M/S Teddy afsted men vender ikke tilbage og besætningen måtte redde sig til Ammassalik på isflager. Af denne grund måtte Østgrønlands Kompagni lukke og økonomien i projektet hang i laser. Ejnar Mikkelsen og Scoresbysund-Komiteen stod imidlertid klar med et fuldt finansieret projekt og det takkede man nu ja til.<ref>Søren Andreasen (2009) "Ejnar Mikkelsen og oprettelsen af kolonien Scoresbysund", Bachelorprojekt Institut for Kultur og Samfundshistorie Ilisimatusarfik [http://www.uni.gl/LinkClick.aspx?link=Ekstern%2FUddannelse%2FSpecialeBA%2FBP-Ejnar+Mikkelsen+og+oprettelsen+af+kolonien+ScoresbysundAf+S%C3%B8renAndreasen.pdf&tabid=136&mid=703&language=en-US]</ref>
▲
Under [[2. verdenskrig]] hed stedet [[Bluie|Bluie East Three]].
| |||