Ædelgas: Forskelle mellem versioner

I december 1998 lykkedes det videnskabsfolk ved det [[Forenede Institut for Kerneforskning]] i [[Dubna]] i [[Rusland]] at fremstille ét enkelt atom af [[Ununquadium|grundstof nummer 114]], ved at bombardere en [[plutonium]]-prøve med [[calcium]]-atomkerner; <ref>{{cite journal|doi=10.1103/PhysRevLett.83.3154|title=Synthesis of Superheavy Nuclei in the ⁴⁸Ca + ²⁴⁴Pu Reaction |publisher=[[American Physical Society]]|year=1999|author=Oganessian, Yu. Ts.|journal=Physical Review Letters|volume=83|pages=3154}}</ref> dette stof fik det [[Midlertidige navne til grundstoffer|midlertidige navn]] ununquadium (Uuq).<ref>{{cite web|accessdate=2008-06-26|url=http://www.post-gazette.com/healthscience/20030506element0506p4.asp|title=Chemical element No. 110 finally gets a name—darmstadtium |work=[[Pittsburgh Post-Gazette]]|date=2003-05-06|last=Woods|first=Michael}}</ref> Tidlige eksperimenter tydede på, at dette stof kan være det første supertunge grundstof der udviser usædvanligt "ædelgas-agtige" egenskaber, selv om det hører til [[Gruppe 14 (periodisk system)|gruppe 14]] i det periodiske system.<ref>{{cite web|accessdate=2008-05-31|url=http://lch.web.psi.ch/pdf/TexasA&M/TexasA&M.pdf|format=PDF|title=Gas Phase Chemistry of Superheavy Elements|publisher=[[Texas A&M University]]}}</ref> I oktober 2006 samarbejdede det Forenede Institut for Kerneforskning med [[Lawrence Livermore National Laboratory]] om et forsøg, hvorunder det lykkedes at syntetisere [[ununoctium]]; grundstof nummer 118, og det syvende medlem af ædelgassernes gruppe.<ref name=meaning>{{cite journal|journal=Electronic Journal of Literacy through Science|volume=4|issue=2|date=2005|title=Making Meaning in Chemistry Lessons|last=Wilson|first=Elaine}}</ref> I dette forsøg blev en prøve af [[californium]] "beskudt" med calcium-kerner.<ref name="full">{{cite journal|last=Oganessian|first=Yu. Ts.|title=Synthesis of the isotopes of elements 118 and 116 in the {{SimpleNuclide|Californium|249}} and {{SimpleNuclide|Curium|245}} + {{SimpleNuclide|Calcium|48}} fusion reactions|journal=[[Physical Review]] C|volume=74|issue=4|pages=44602|date=[[2006-10-09]]|doi=10.1103/PhysRevC.74.044602}}</ref>

Helium bruges som komponent i [[vejrtrækningsgas]] som erstatning for [[nitrogen]] grundet dets lave opløselighed i væsker, specielt i [[lipid]]er. Gasser optages af [[blod]] og [[kropsvæv]], når det udsættes for tryk som i [[SCUBA]], hvilket skaber en [[anæstesi]]sk effekt kendt som [[nitrogennarkose]].<ref name=Fowler>{{cite journal |last=Fowler |first=B |coauthors=Ackles, K. N.; Porlier, G. |title=Effects of inert gas narcosis on behavior—a critical review |journal=Undersea Biomed. Res. |volume=12 |issue=4 |pages=369–402 |date=1985 |issn=0093-5387 |oclc=2068005 |pmid=4082343 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/3019 |accessdate=2008-04-08 }}</ref> Grundet dets nedsatte opløselighed optages kun en smule helium i [[cellemembran]]er, og når helium anvendes til at erstatte dele af vejrtrækningsluften såsom i [[trimix]] og [[heliox]], skabes en nedgang i den narkotiske effekt af gassen.<ref>{{harvnb|Bennett|1998|p=176}}</ref> Heliums nedsatte opløselighed giver flere fordele ved tilstanden kendt som [[trykfaldssyge]].<ref name="brit"/><ref name=38uhms>{{cite journal |last=Vann|first=R. D. (ed)|title=The Physiological Basis of Decompression|journal=38th Undersea and Hyperbaric Medical Society Workshop |volume=75(Phys)6-1-89 |date=1989 |pages=437 |url=http://archive.rubicon-foundation.org/6853 |accessdate=2008-05-31 }}</ref> Den begrænsede mængde opløst gas i kroppen har den effekt, at færre gasbobler opstår under det mindskede tryk ved opstigningen. En anden ædelgas, argon, betragtes som den bedste mulighed til brug som oppustningsgas i [[tørdragt]] til scuba diving.<ref>{{cite web |last=Maiken |first=Eric |title=Why Argon? |url=http://www.decompression.org/maiken/Why_Argon.htm |accessdate=2008-06-26|publisher=Decompression|date=2004-08-01}}</ref>

Ædelgasserne anvendes i såkaldte [[excimerlaser]]e, som virker ved hjælp af molekyler, kaldet [[excimer]]er, hvis elektroner kortvarigt kan [[excitation|exciteres]]. Hertil kan benyttes dimere af ædelgasserne, så som Ar₂, Kr₂ og Xe₂, eller den mere udbredte kombination af en ædelgas og en [[halogen]] i excimerer som ArF, KrF, XeF, or XeCl. Disse lasdere giver et [[ultraviolet]] [[lys]], som i kraft af sin korte [[bølgelængde]] (193 [[nanometer|nm]] for ArF og 248 &nbsp;nm for KrF) kan afbilde objekter meget præcist. Excimerlasere har en lang række anvendelser indenfor [[BrancheIndustri (branche)|industri]], [[Lægemiddel|medicin]] og [[forskning]]: De bruges til [[mikrolitografi]] og fremstilling af mikroskopiske strulturer, af afgørende betydning for fremstillingen af [[Integreret kredsløb|integrerede kredsløb]], og i [[laserkirurgi]], herunder laser-[[angioplasti]] og [[øjenkirurgi]].<ref>{{cite book |title=Excimer Laser Technology |author= Basting, Dirk; Marowsky, Gerd|publisher=Springer |year=2005 |isbn=3540200568}}</ref>