Parlamentsvalget i Holland 2006: Forskelle mellem versioner

*Oppositionspartierne PvdA, SP og GL ønskede i lighed med ChristianUnion at tilbageføre nogle af foranstaltningerne og styrke den [[offentlig sektor|offentlige sektor]], særlig [[sundhed]]ssektoren og indsatsen for de fattige. PvdA og det grønne venstre meddelte yderligere, at de ønskede at reformere dele af økonomien og velfærdssystemet. For eksempel annoncerede Wouter Bos, lederen af PvdA, at han ønskede at beskatte [[pension]]er, så rige ældre kom til at betale mere skat af deres pensioner end de fattige pensionister. Det hollandske pensionssystem er en kombination af en statslig pension (AOW) og en obligatorisk egen pensionsopsparing. Den sidstnævnte ønskede Bos at beskatte [[progressiv skat|progressivt]]. Forslaget medførte betragtelig diskussion, både i og udenfor Bos' eget parti. [[Marcel van Dam]], forhenværende minister og nu kommentator i avisen [[de Volkskrant]], skrev 22. juni et kritisk indlæg om forslaget,<ref>Van Dam, M. [http://zoek.volkskrant.nl/artikel?text=bejaardenbelasting&FDOC=0&SORT=presence&PRD=20y&SEC=%2A&SO=%2A&DAT=%2A&ADOC=1 De bejaardenbelasting van Bos], ''De Volkskrant'', 22. juni 2006 {{nl sprog}}</ref> og CDA's nr. 2 på listen, [[Maxime Verhagen]] afspillede gentagne gange under valgkampen lydoptagelser af forslaget for at fremhæve, at PvdA ville være et upålideligt parti for de ældre.<ref>[http://zoek.volkskrant.nl/artikel?text=bejaardenbelasting&FDOC=0&SORT=presence&PRD=20y&SEC=%2A&SO=%2A&DAT=%2A&ADOC=0 Van ‘bejaardenbelasting’ tot ‘regelrutter’], ''De Volkskrant'', 29. september 2006{{nl sprog}} </ref> Bos nedtonede senere sin plan: Kun kommende pensionister skulle betale den foreslåede pensionsskat. <ref>[http://zoek.volkskrant.nl/artikel?text=bejaardenbelasting&FDOC=0&SORT=presence&PRD=20y&SEC=%2A&SO=%2A&DAT=%2A&ADOC=2 ‘Opportunisme domineert het debat’], ''De Volkskrant'', 1. september 2006 {{nl sprog}} </ref>

[[Immigration]]s- og [[integration (samfund)|integration]]sspørgsmål, som havde domineret valgene i 2002 og 2003, var tydeligt mindre vigtige denne gang.

Miljøemnet vakte første gang opmærksomhed ved en aktion af [[Greenpeace]] under CDA's partikongres den [[3. september]], [[2006]]. Under en tale af parlamentsformanden [[Maxime Verhagen]] rullede aktivister fra Greenpeace et langt banner ud med teksten: "CDA går ind for 240.000 år med [[atomaffald]]", idet dette refererede til den foregående dags nyhed om, at CDA's juniorminister for miljø, [[Pieter van Geel]] var åben for nye muligheder for brug af [[kerneenergi]] i Holland.<ref name="kerncentrale">[http://www.regering.nl/actueel/nieuwsarchief/2006/09September/29/0-42-1_42-84538.jsp Van Geel: 'Kerncentrale kan, onder voorwaarden'], ''Regering.nl'', 29. september 2006 {{nl sprog}} </ref> Fire aktivister arresteredes i forbindelse med episoden<ref name="kerncentrale"/><ref>[http://www.trouw.nl/laatstenieuws/laatstenieuws/article497890.ece/Greenpeace_verstoort_CDA-congres_met_spandoek Greenpeace verstoort CDA-congres met spandoek]''Trouw'', 30. september 2006 {{nl sprog}}</ref><ref> [http://www.trouw.nl/laatstenieuws/laatstenieuws/article497893.ece/Greenpeace_verstoort_toespraak_Verhagen Greenpeace verstoort toespraak Verhagen]''Trouw'', 30. september 2006 {{nl sprog}}</ref><ref name="kerncentrale"/>

Partiet GroenLinks fokuserede på dette emne i hele valgkampen og stod bag annoncer med teksten: "Hvem stemmer strategisk, når polarkalotterne smelter?"<ref>[http://www.linkselente.nl/bekende-nederlanders-stemmen-groenlinks Reproduction of the ad] GreenLeft på deres valghjemmeside {{nl sprog}} </ref> Dyreretspartiet "Partij voor de Dieren" førte valgkamp på et emne, der havde relation til miljøet i bredere forstand: Behandlingen af dyr i Holland og især i hollandsk [[landbrug]].

Den direkte årsag til, at der den 20. juni 2006 blev udskrevet valg til afholdelse 22. november 2006 var, at D66 dagen forinden trak sin støtte til regeringen tilbage på grund af uenighed om Rita Verdonks behandling af Ayaan Hirsi Ali-sagen. <ref>{{cite news| url=http://news.moneycentral.msn.com/provider/providerarticle.asp?feed=FT&Date=20060629&ID=5834370 | title=Dutch coalition under threat in row over Hirsi Ali | publisher = MSN Moneyline | date=6. juni 2006}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news| url=http://www.expatica.com/source/site_article.asp?subchannel_id=1&story_id=31207&name=D66+withdraws+support+from+coalition%3B+confusion+reigns | title=D66 withdraws support from coalition; confusion reigns | publisher=Expatica | date=6. juni 2006}} {{en sprog}}</ref> En ny regering (Balkende III) fortsatte som forretningsministerium frem til valget. Oppositionen havde presset på for at få et hurtigt valg, fordi den mente at have et forspring, og den sene afholdelse af valget var muligvis også en fordel for CDA, fordi økonomien bedrede sig i løbet af de fem måneder. Det blev en fremherskende diskussion i valgkampen, om bedringen skete på grund af - eller på trods af - den højreorienterede regering.

Adskillige fremtrædende politikere meddelte, at de ville træde tilbage før valget, så nogle kommentatorer talte om en stor udvandring.<ref> Ter Braak, Bert, [http://www.parlement.com/9291000/modulesf/hdcfbrkr De grote uittocht?], ''Parlement.com'', 25. august 2006 {{nl sprog}}</ref> Hos det liberale VVD afgik den tidligere gruppeformand for partiet [[Jozias van Aartsen]], hans viceformand [[Bibi de Vries]], den nuværende ordfører [[Frans Weisglas]] og ministrene [[Hans Hoogervorst]], [[Sybilla Dekker]], statssekretær [[Melanie Schultz van Haegen]] og [[Henk van Hoof]]. Hos CDA trådte ministreme [[Cees Veerman]] og [[Karla Peijs]] tilbage tillige med statssekretær [[Clemence Ross]]. Både D66's hidtidige formand Lousewies van der Laan og hendes forgænger [[Boris Dittrich]] meddelte ligeledes, at de ikke søgte genvalg.

Den [[26. september]] [[2006]] blev en kandidat for arbejderpartiet, [[Erdinç Saçan]], fjernet fra opstillingslisten, fordi han ikke ville støtte partiets linje, der lagde skylden for [[det armenske folkedrab]] på bevægelsen ''[[Unge Tyrker]]''.<ref>[http://www.nos.nl/nos/artikelen/2006/09/art000001C6E19094C06907.html PvdA trekt kandidatuur Sacan in], ''NOS'', 26. september 2006 {{nl sprog}} </ref> Samme aften meddelte CDA, at to af deres kandidater, [[Ayhan Tonca]] og [[Osman Elmaci]], var blevet fjernet af samme grund. <ref>[http://www.nos.nl/nosjournaal/artikelen/2006/9/26/260906_turken.html Turkse CDA'ers weg om Armenië-rel] ''NOS'', 26. september 2006 {{nl sprog}} </ref> Begge partier var enige om, at alle medlemmer åbent skulle støtte partiets holdning til dette følsomme [[menneskerettigheder|menneskerettighedsspørgsmål]]. Emnets følsomhed blev understreget, da formanden for det [[Tyrkiets parlament|tyrkiske parlament]], [[Bülent Arınç]], truede Holland med at tage diplomatiske forholdsregler som gengæld for denne handling.<ref> [http://www.elsevier.nl/nieuws/nederland/nieuwsbericht/asp/artnr/117698/index.html Genocide: Turkije woedend op PvdA, CDA] ''Elsevier'', 29. september 2006 {{nl sprog}}</ref> [[Namik Tan]], talsmand for det [[Tyrkiet|tyrkiske]] [[udenrigsministerium]], udtalte, at "vi er dybt bekymrede over at de politiske partier i vor allierede Holland udviser en ensidig stillingtagen til det såkaldte armenske folkedrab, eftersom dette begrænser [[ytringsfrihed]]en."<ref>[http://www.ntvmsnbc.com/news/386372.asp Alleged Armenian genocide not a historical reality: Tan], ''NTVMSNBC'', 28. september 2006 {{en sprog}}</ref> Arbejderpartiets leder Wouter Bos udtalte senere, at udtrykket "[[folkedrab]]" bruges for letfærdigt, og at han hellere vil tale om det "armenske spørgsmål."<ref>{{cite news|title=Bos: term genocide te makkelijk gebruikt|url=http://www.volkskrant.nl/binnenland/article366739.ece/Bos_term_genocide_te_makkelijk_gebruikt|publisher=[[De Volkskrant]]|date=2006-11-06}} {{nl sprog}}</ref>

Avisen ''De Volkskrant'' publicerede en uge før valget en historie om, at hollandske soldater havde "[[tortur]]eret" irakiske fanger i [[Irak]] i 2003.<ref>{{cite news|title= Dutch inquiry into Iraq 'abuses'|url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/6159676.stm|publisher=BBC News|date=2006-11-17}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news|title=Nederlanders martelden Irakezen|url=http://www.volkskrant.nl/binnenland/article370551.ece/Nederlanders_martelden_Irakezen|publisher=De Volkskrant|date=2006-11-17}} {{nl sprog}}</ref> [[Forsvarsminister]] [[Henk Kamp]] beordrede straks en ny undersøgelse af sagen, men sagde samtidig, at tidligere information om den samme sag ikke havde ført til, at militærpolitiet og den hollandske anklagemyndighed iværksatte efterforskning. <ref>{{cite news|title=Defence minister denies abuse in Iraq|url=http://www.expatica.com/actual/article.asp?subchannel_id=19&story_id=34469|publisher=Expatica|date=2006-11-17}} {{en sprog}}</ref><ref>{{cite news|title=OM: Geen reden tot onderzoek naar verhoren|url=http://www.trouw.nl/laatstenieuws/laatstenieuws/article547229.ece/OM_Geen_reden_tot_onderzoek_naar_verhoren|publisher=Trouw|date=2006-11-17}} {{nl sprog}}</ref> De venstreorienterede partier, herunder arbejderpartiet PvdA, som forlangte en øjeblikkelig parlamentarisk undersøgelse, blev senere irettesat af militærchefen [[Dick Berlijn]], der erklærede, at oppositionen tilsmudsede the hollandske [[forsvarsministerium]] til trods for, at der intet var sket i Irak.<ref>{{cite news|title= Berlijn haalt uit naar linkse oppositiepartijen|url=http://www.telegraaf.nl/binnenland/article53812491.ece|publisher=De Telegraaf|date=2006-11-19}} {{nl sprog}}</ref> Mark Rutte, lederen af VVD, gik så vidt som til at sige, at hele Irak-historien var en manipulation for at påvirke valgets udfald.<ref>{{cite news|title=Rutte: informatie over Irak gemanipuleerd|url=http://www.trouw.nl/laatstenieuws/ln_binnenland/article549486.ece/Rutte_informatie_over_Irak_gemanipuleerd|publisher=Trouw|date=2006-11-20}} {{nl sprog}}</ref>

En rapport fra aktionsgruppen ''Wij vertrouwen stemcomputers niet'' (''Vi stoler ikke på afstemningsmaskiner'') opregnede alvorlige sikkerhedsbrister i de [[Nedap]] [[afstemningsmaskine]]r som bruges ved valget. Rapporten var offentlig og blev behandlet i et program på nationalt tv .<ref> [http://www.eenvandaag.nl/index.php?module=PX_Story&func=view&cid=2&sid=31156 Beveiliging stemcomputer zo lek als een mandje], ''EenVandaag'', 4. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref><ref>[http://www.wijvertrouwenstemcomputersniet.nl/images/9/91/Es3b-en.pdf Nedap/Groenendaal ES3B voting computer - a security analysis] '' Wij vertrouwen stemcomputers niet'', 4. oktober 2006 {{en sprog}}</ref> Den påviste, at det var overraskende let at åbne stemmemaskinen, og at elektronikken kun var beskyttet af en meget simpel lås, så udskiftning af både [[software]] og [[hardware]] relativt let kunne foretages (for eksempel en simpel udskiftning af et hukommelsesmodul, hvilket også betød, at der ikke var benyttet [[kryptering]] af hukommelsen med stemmeafgivningerne). Afstemningsmaskiner af fabrikatet Nedap benyttes af 90% af de hollandske vælgere. En anden type maskine fremstilles af SDU og kaldes "NyStemme". Den er [[pc]]-baseret og bruger en berøringsfølsom skærm i stedet for knapper. Begge systemer mangler dokumentation på papir, så i tilfælde af tvivl om resultatet er en ikke-elektronisk omtælling ikke mulig. Kun ti små distrikter bruger stadig papir og blyant.

''Wij vertrouwen stemcomputers niet'' har truet med at anlægge sag mod ministeren [[Atzo Nicolaï]], eftersom de betvivler hans forsikringer om, at [[valgsvindel]] ikke vil forekomme.<ref> [http://www.eenvandaag.nl/index.php?module=PX_Story&func=view&cid=2&sid=31163# Nicolaï mogelijk voor rechter gedaagd], ''EenVandaag'', 5. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref> Som svar på indvendingerne indførte Nicolaï nye sikkerhedsforanstaltninger omkring maskinerne, <ref> [http://www.elsevier.nl/nieuws/nederland/nieuwsbericht/asp/artnr/120116/ Stemcomputers krijgen nieuwe software], ''Elsevier'', 12. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref> idet Nedap blev sat til at kontrollere alle maskiner for ulovlige indgreb, installere nye hukommelseskredse og software med større beskyttelse mod [[hacker]]e, og endelig blev alle maskiner forseglet.<ref> [http://www.volkskrant.nl/binnenland/article364023.ece/Stemmachines_in_35_gemeentes_afgekeurd Stemmachines in 35 gemeentes afgekeurd], ''Volkskrant'', 30. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref>

Efter inspektioner foretaget den 30. oktober fastslog regeringen, at der var et problem med SDU-afstemningsmaskinerne, fordi de trådløst kunne aflyttes inden for en radius af 10 meter, så en [[hemmelig afstemning|hemmelig stemmeafgivelse]] ikke kunne garanteres.<ref name="eenvandaag31oct"> [http://www.eenvandaag.nl/index.php?module=PX_Story&func=view&cid=2&sid=31279# Stemcomputer of potlood?], ''EenVandaag'', 31. oktober 2006 {{nl sprog}}</ref> Maskinerne, som benyttes i 35 kommuner, bl.a. i [[Amsterdam]], måtte forbedres eller udskiftes inden valget.<ref>[http://www.nu.nl/news/867286/11/Stemcomputers_in_35_gemeenten_afgekeurd.html Stemmachines in 35 gemeentes afgekeurd] ''nu.nl'', 30. oktober 2006 {{nl sprog}} </ref> Mange kommuner, også Amsterdam, besluttede at skifte til gammeldags afstemning med papir og blyant i stedet for at benytte SDU-maskinerne.<ref name="eenvandaag31oct"/>