Raoul Wallenberg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m translitteration
Linje 39:
Wallenberg rejste derfor den 9. juli 1944 til Budapest som førstesekretær ved den svenske legation i Budapest. Sammen med en anden svensk diplomat, [[Per Anger]],<ref>{{cite news |first=Ilya |last= Garger|authorlink= |title= Milestones: Died. Per Anger. (Dansk: ''Milepæle: Død. Per Anger'')|url= http://www.time.com/time/magazine/article/0,9171,501020909-346286,00.html|work= |publisher= [[Time Magazine]]|date= 2. september 2002 |accessdate=2007-02-13}}</ref> udstedte han "beskyttelsespas" (tysk : ''Schutz-Pass''), der identificerede indehaveren som svensk undersåt, der afventede tilbagesendelse til hjemlandet, og forhindrede derved hans deportation. Skønt dokumentet ikke var lovligt, så det officielt ud og blev i almindelighed accepteret af de tyske og ungarske autoriteter, som dog også af og til måtte bestikkes.<ref name=NYT03301980/> Det lykkedes også den svenske legation i Budapest at forhandle en ordning på plads med tyskerne, så indehavere af beskyttelsespas blev behandlet som svenske statsborgere og var undtaget fra at bære den gulde [[davidsstjerne]] på brystet.<ref name=JVL/>
 
For penge, der var rejst af flygtningerådet, lejede Wallenberg 32 huse i Budapest og erklærede dem at være [[eksterritorialitet|eksterritorial]]e og undergivet [[diplomatisk immunitet]]. Han satte dørskilte op med tekster som "Det svenske bibliotek" og "Det svenske forskningsinstitut" og ophængte store svenske flag på bygningerne for at understøtte vildledningen. Efterhånden husede disse bygninger næsten 10.000 mennesker.<ref name=TWS/>
 
Sandor Ardai, der var en af chauffører, som arbejdede for Wallenberg, berettede hvad Wallenberg gjorde, da han opdagede et tog med jøder, som var ved at afgå til [[Auschwitz]]: