Skjaldekunst: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m link til islandsk litteratur i middelalderen
fjerner ulæselig islandsk
Linje 17:
som er gået fra mund til mund i et århundrede eller mere, inden de blev nedskrevet af historieinteresserede islændinge. Skjaldekunst er idag en del af [[Islandsk litteratur i middelalderen]].
 
Blandt de mest berømte norske hirdskjalde var [[Thjodolf den Hvinverske|Þjóðólfr úr Hvini]], [[Thorbjørn hornklofi|Þorbjǫrn hornklofi]] og [[Eyvind Skaldaspillir|Eyvindr skaldaspillir]]. De norske skjalders overleverede saga blev kort. Med Eyvindr nåede den norske skjaldekunst allerede sit højdepunkt omkring midten af det 10. århundrede og så slap nordmændene op. Derefter overtoges rollen af islændinge. Deres guldalder varede et par århundreder, men med norske bidrag var det forbi.<ref>Om danskere og svenskere har gjort sig gældende vides så godt som intet, men i det 11. århundrede var de nordiske sprog allerede i færd med at skilles. Men man ved dog, at danskerne forstod islændingerne, idet islandske skjalde kunne finde på at digte til danske kongers ære, og [[Saxo]] nævner islændingene kollektivt blandt sine hjemmelsmænd.</ref>
 
Den største blandt skjaldene - der dog ikke levede af sin digtning, men af diverse handels- og plyndringstogter samt som høvding på Island - var vel nok [[Egil Skallagrimson|Egill Skalla-Grímson]]<ref>Egill var en af sin tids stormænd på Island. I en noget skærende kontrast til hans eventyr i udlandet, beskrives han som ret fredelig, i hvert fald i voksen alder, når han var hjemme og bilagde strider ad lovens vej.</ref>. Egill var, måske sammen med Eyvindr skaldaspillir sin tids personligste skjald, idet hans overleverede digtning vidner om en stærk, splittet sjæl, som benytter sin gave til at få luft &mdash; se hans bevarede sørgedigte, og så hans hadske viser<ref>De som tvivler om, at denne tids mennesker havde de samme følelser som vi i nutiden, inviteres til at læse hans digte, enten i originalen eller en oversættelse. Egils [[Sonatorrek]] viser en grædende fader som forældre, som har mister børn, har været til alle tider.</ref>.