Alter: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SieBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: sh:Oltar |
m →Alterets historie: Typo fixing, typos fixed: o.s.v. → osv. |
||
Linje 13:
I begyndelsen brugte de kristne ikke alter, da man ikke ofrer til [[Gud]] i kristendommen. Gud er i følge kristendommen blevet ofret til en gang for alle, nemlig da [[Kristus]] blev ofret til Gud ved korsfæstelsen. Til gengæld brugte man i de tidligste kristne [[gudstjeneste]]r (se [[urkristendom]]) et almindeligt bord, hvor menigheden holdt [[nadver]]. Dette bord blev kaldt ''Herrens bord''. Når de kristne holdt nadver i [[katakomberne]], satte man helst Herrens bord over en [[martyr]]grav, for at gøre nadveren mere hellig.
I 300-tallet blev kristendommen statsanerkendt, og man begyndte at bygge [[Kirke (bygning)|kirker]]. Her blev Herrens bord en selvfølgelig del af udstyret. Til erstatning for martyrgraven anbragte man de jordiske rester af en martyr - en såkaldt [[relikvie]] - i en kiste under bordet. Kisten blev skjult med et forhæng om bordet eller med brædder mellem bordets ben. Derved blev bordet en [[sarkofag]] og begyndte at ligne et alter. I takt med at der blev bygget tusindvis af kirker, blev martyrernes jordiske rester delt ud mellem kirkerne, så nogle kirker fik en hovedskal, nogle en tå, nogle noget af martyrens tøj
På samme tid opstod den opfattelse, at brød og vin under nadveren blev til Jesu legeme og blod, som præsten så ofrede til Gud (det såkaldte [[messeoffer]]), og derved blev sarkofagen et egentligt alter. Alteret blev med tiden mere og mere udsmykket. I [[romansk stil|romansk]] tid lavede man guldaltre. I den [[gotisk stil|gotiske periode]] satte man ''skabstavler'' - også kaldet altertavler - ovenpå alteret. Almindelig var det såkaldte [[triptykon]], en tredelt tavle, hvor de to fløje kunne lukkes foran midten på den tredje. Som regel stod skabet lukket, undtagen ved højtiderne, hvor skabet så blev lukket helt op.
| |||