Napoleon 1. af Frankrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: vi:Napoléon Bonaparte
Linje 13:
Den [[14. juli 1789]] råbte den fængslede [[Marquis de Sade]] til borgerne udenfor, at man var begyndt at dræbe fangerne derinde. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Rygtet spredes hurtigt gennem Paris’ gader og selv medlemmer af kongens garde mødte op. De havde fire kanoner med, og alle uden for [[Bastillen]] blev enige om at vælte kongen. Det gjorde de ved at overtage Bastillen. Bastillen var fyldt med våben og ammunition, som borgerne fik fat på. Her startede borgerkrigen, hvor forskellige fraktioner fik magten. I 1791 kom det første resultat af borgerkrigen: en forfatning, der gav borgerne større frihed. Det var Napoleon yderst tilfreds med. Forfatningen blev hyldet med en sang La Marseillaise - i dag [[Frankrigs Nationalsang]]. Frankrig kom i krig mod Ægypten og Syrien. I 1796 gik han mod Norditalien, mens en anden fransk hær tog en mere direkte vej mod Wien. Han slog ikke kun den østrigske hær i Norditalien, men han nåede næsten også frem til Wien. Så drog han til Paris, hvor han blev hyldet som en helt. I 1798 sendtes han til Ægypten med 38.000 mand, og her vandt han Slaget ved Pyramiderne i 1798. Efter slaget lå der 20.000 døde mamelukker og omkring 300 døde eller sårede franskmænd. Napoleon fortsatte sit felttog mod Palæstina og mødte en helt anden modstand. Her led han store tab. Napoleon fandt det klogest at vende hjem. Hjemturen blev foretaget så hurtigt at den næstkommanderende ikke engang nåede at få noget at vide om sin forfremmelse, før Napoleon sendte ham et brev fra Paris. Tilbage i Paris blev han hyldet som helt igen. I starten af 1799 blev revolutionen mere og mere ustabil, og Napoleon brugte lejligheden til at lave statskup, Brumairekuppet. Direktoratet blev væltet, og Napoleons konsuler overtog magten. Han blev selv [[førstekonsul]] og var den styrende magt i Frankrig. Hans mål var at genforene Frankrig.
 
jeg er mega sej
== Førstekonsulen ==
{{Uddybende|Napoleonskrigene}}
Napoleons styre som førstekonsul cementerede hans magt. Udadtil gennemførte han sejrrigt en krig mod den Anden Koalition, og 1802-03 herskede endog en kortvarig fred med England. Indadtil arbejdede han med stor energi og skabte orden og disciplin efter omvæltningerne. Organiseringen af landets provinser blev konsekvent gennemført; der oprettedes en række eliteskoler og militærakademier, som skulle uddanne en loyal embeds- og officersstand, og endelig indførtes den store lovsamling [[Code Civil]] (også kaldet [[Code Napoléon]]) 1804. Lovene beskyttede bøndernes nye ejendom og accepterede lighed for loven, men forringede både arbejderes og kvinders rettigheder. Samtidig forsonede han sig med kirken (1801) og anerkendte katolicismen som landets religion, ligesom han gav landflygtige adelige fuld ret til at vende tilbage og arbejde i hans tjeneste. Styret fungerede i øvrigt som et effektivt [[diktatur]] med censur og politistatsmetoder, men større ændringer legitimeredes af "folkeafstemninger". I disse år nød han sandsynligvis stor opbakning fra befolkningen, dels på grund af den indre ro, dels fordi landet ikke berørtes direkte af krig. Blandt Napoleons nærmeste medarbejdere var udenrigsministeren [[Talleyrand]] og politiministeren [[Joseph Fouché|Fouché]]. Efter handelsstridigheder brød krigen med England atter ud 1803, og et stigende behov for mere formel magt førte til, at Napoleon 1804 opgav sin officielt republikanske rolle og indførte kejserdømmet...
 
== Kejserdømmet til 1812 ==