Rosenvængets Allé

Er en ca. 300 meter lang gade på Østerbro. Det er en L-formet sidegade til Østerbrogade, hvorfra den fortsætter mod øst, og slår et knæk ved legepladsen ved Livjægergade, hvorefter den mod nord ender ved Rosenvængets Hovedvej.

Rosenvængekvarteret er ikke opkaldt efter blomsten, men efter stedets ejer omkring 1680, en adelsmand Jens von Rosenheim, der siden lagde navn til lystejendommen Rosendal og andre lokaliteter i området. Efter at byggerestriktionerne i 1852 blev trukket ind til Søernes inderside, og det blev tilladt at bygge i større stil, overtog vinhandler Waagepetersen området og udstykkede det til godt 50 store villagrunde. Det udviklede sig til det første egentlige villakvarter i København. Det var meget fashionabelt med placeringen helt ned til stranden, og det tiltrak mange kunstnere og rigmænd.

Rosenvænget udgjorde tidligere et slags skel mellem by og land, frem til midten af 1700-tallet. Nord herfor lå der vidstrakte fælleder, hvor heste og køer græssede hele sommeren. Syd for – på stykket ind til Søerne – lå der haver og traktørsteder.

Syd for Rosenvænget lå også de kongelige fiskedamme, hvor en fiskeforpagter Johan Wilhelm Schwermann holdt opsyn med de kongelige fisks trivsel. Her planlagde man omkring år 1800 at lægge et hospital for sindslidende, men placerede det i stedet ved Roskilde (Sankt Hans Hospital). En nærliggende gade er bærer også mindet om fiskedammene: Fiskedamsgade.

Fra 1852 indskrænkedes byggeforbuddet udenfor Københavns volde, så man måtte bygge fra Søernes inderside og ud efter. Nogle af de første villaer, der blev bygget i de følgende år, blev lagt her i Rosenvænget. Gaderne i området blev anlagt allerede lige efter 1857. Der blev udarbejdet strenge retningslinjer for byggeriet i området for at sikre ensartetheden i de eksklusive villaer. Bygningshøjden måtte maximalt være på tre etager og vejen skulle være mindst 20 alen bred. Oprindeligt rummede hele kvarteret et halvt hundrede villaer.

I 1950’erne var eksklusiviteten dog dalet noget. Man finder i vejviseren flere mejerier, arbejdere, et pensionat, lidt industri og endda en pølsemager i gaden.

Der skal god vilje til at betragte Rosenvængets Allé som en allé. Alle bebyggelser i gaden har i dag enten høj eller middel bevaringsværdi. En enkelt er helt fredet.

Nævneværdige bygninger i gaden

• Nr. 7: Café. Her blev der under en renovering for nogle år siden afdækket dekorationer fra en slagterbutik fra omkring år 1900, som i dag er fuldt afdækket.

• Nr. 9: Her lå tidlige Østerbros politistation, hvor en af Østerbros originale personligheder, Maximilian Tvermoës, i 1930’erne holdt til.

• Nr. 46: Fredet bygning. Opført 1875 af Vilhelm Dahlerup til maleren C. F. Aagaard (der skulle være et lyst atelier øverst, det er derfor at det er så højt). Bemærk de marmorsøjler, der står i indkørslen. Disse stod oprindeligt foran Det daværende Kongelige Teater på Kongens Nytorv og regulerede færdslen til og fra teateret.

• Nr. 50: Her boede stadskonduktør T. Krak, manden der bl.a. startede den berømte vejviser.

Læs mere

Rosenvænget