Svanemøllevej: Forskelle mellem versioner

'''Svanemøllevej''' er en [[vej]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]] i [[København]]. Den strækker sig over 1,9 km. fra [[Ryvangs Allé]] ved [[Svanemøllens Kaserne]] i syd til Margrethevej i nord og går parallelt med [[StandvejenStrandvejen (København)|Strandvejen]] og fortsætter ind i [[Hellerup]] i [[Gentofte Kommune]]. Den blev anlagt for at aflaste den dengang meget smalle og stærkt trafikerede Strandvej på stykket fra [[Svanemøllen]] til [[Tuborg]], og i en periode kørte også sporvognen igennem her. Det er forklaringen på, at vejen er så uforholdsmæssigt bred.

Vejen har fået sit navn i [[1904]]. I forhold til det nuværende vejforløb har det stykke, der har hedder Svanemøllevej dog ændret sig lidt frem og tilbage siden.

Svanemøllevej er rygraden i kvarteret '''[[Ryvangskvarteret]]''', der strækker sig mellem Strandvejen, [[Tuborgvej]] og Ryvangs Allé. På området øst for Kystbanen og Ryvangs Allé blev lige efter år 1900 opført store herskabsvillaer. Det var et attraktivt areal, nær ved [[Øresund]] og grønne områder, der af Københavns Kommune blev udlagt til villabebyggelse af frygt for, at velhavende skulle forlade kommunen til fordel for [[Gentofte]] og [[Lyngby]]. Om det lykkedes at opfylde formålet får stå hen, men kvarteret blev i hvert fald en realitet. Endnu i dag står der mange smukke og tidstypiske villaer i området, ofte tegnet af betydningsfulde arkitekter. Ryvangskvarteret blev hurtigt et af byens mest mondæne kvarterer. Også i 50’ernes1950'ernes vejvisere finder man det bedste borgerskab i ejendommene; fornemme typer som lektorer, departementschefer, generalkonsuler, civilingeniører, læger, [[grosserer]]e, en [[oberst]], og adskillige direktører.

[[Svanemøllen]], som har lagt navn til både S-togsstationen og denne vej, lå her. Dyrenavnet antoges angiveligt på grund af en nærliggende svanedam. Møllen kaldtes også Bagernes Mølle og blev opført i 1700-tallet. Under briternes belejring og [[Københavns bombardement|bombardement af København]] i [[1807]] brugte de møllen som base. Møllen brændte i [[1892]]. En rest stod tilbage og blev brugt som værtshuset Fokina. Under [[besættelsen]] blev værtshuset saboteret, som en af de få bombeangreb direkte på værnemagtens[[værnemagt]]ens soldater.