Svanemøllevej: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Gader i Gentofte Kommune (med hotcat) |
linkfix |
||
Linje 1:
'''Svanemøllevej''' er en [[vej]] på [[Østerbro (København)|Østerbro]] i [[København]]. Den strækker sig over 1,9 km. fra [[Ryvangs Allé]] ved [[Svanemøllens Kaserne]] i syd til Margrethevej i nord og går parallelt med [[
Vejen har fået sit navn i [[1904]]. I forhold til det nuværende vejforløb har det stykke, der har hedder Svanemøllevej dog ændret sig lidt frem og tilbage siden.
Svanemøllevej er rygraden i kvarteret '''[[Ryvangskvarteret]]''', der strækker sig mellem Strandvejen, [[Tuborgvej]] og Ryvangs Allé. På området øst for Kystbanen og Ryvangs Allé blev lige efter år 1900 opført store herskabsvillaer. Det var et attraktivt areal, nær ved [[Øresund]] og grønne områder, der af Københavns Kommune blev udlagt til villabebyggelse af frygt for, at velhavende skulle forlade kommunen til fordel for [[Gentofte]] og [[Lyngby]]. Om det lykkedes at opfylde formålet får stå hen, men kvarteret blev i hvert fald en realitet. Endnu i dag står der mange smukke og tidstypiske villaer i området, ofte tegnet af betydningsfulde arkitekter. Ryvangskvarteret blev hurtigt et af byens mest mondæne kvarterer. Også i
Vejen og kvarteret domineres af meget store [[villa]]er og er en del af det såkaldte [[Ryvangskvarteret|Ryvangskvarter]], der i dag rummer en del ambassader og konsulater. Der ligger tre [[ambassade]]r på vejen; [[Iran]], [[Burkina Faso]], [[Sydkorea]] og [[Østrig]].
[[Svanemøllen]], som har lagt navn til både S-togsstationen og denne vej, lå her. Dyrenavnet antoges angiveligt på grund af en nærliggende svanedam. Møllen kaldtes også Bagernes Mølle og blev opført i 1700-tallet. Under briternes belejring og [[Københavns bombardement|bombardement af København]] i [[1807]] brugte de møllen som base. Møllen brændte i [[1892]]. En rest stod tilbage og blev brugt som værtshuset Fokina. Under [[besættelsen]] blev værtshuset saboteret, som en af de få bombeangreb direkte på
''(Kilde: Bo Bramsen m. fl. ”Strandvejen før og nu” (1995) s. 21-22)''
|