Johann Jakob Bodmer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: cs, de, en, es, fr, hu, it, ja, ro, ru
Wikificering!
Linje 1:
[[Fil:Johann Jakob Bodmer jung.jpg|thumb|Johann Jakob Bodmer som ung.]]
'''Johann Jakob Bodmer''' ([[19. juli]] [[1698]] - [[2. januar]] [[1783]]) var en [[schweiz]]isk [[digter]].
 
Bodmer, som var [[præst]]esøn, begyndte at studere [[teologi]], var en tid ved handelen, men fik [[1725]] ansættelse som [[docent]] i [[helvetisk historie]] ved [[Universitetet i Zürich]] og blev senere medlem af [[det store råd]]. Betydning for tysk digtning fik han ved sin [[oversættelse]] af [[Milton]]s ''Tabte Paradis'' ([[1732]]), og da [[Klopstock]] udsendte de første sange af ''Messiaden'', vandt han en trofast og begejstret tilhænger i Bodmer, der så Miltons arvtager i ham.
Bodmer, som var Præstesøn,
 
begyndte at studere Teologi, var en Tid ved
Selv forsøgte han sig som digter, udgav [[episk]]e digtninge som ''Noah'' ([[1750]]) og ''Die Sündflut'' ([[1755]]) og [[drama]]er om ''Marcus Brutus'' (1768) og ''Wilhelm Tell'' (1775). Dette har blivet set som efterklangpoesi og udramatisk [[retorik]]. Mere betydning fik hans kritiske skrifter og hans udgaver af ældre schwabisk digtning og [[minnesang]]ernes poesi.
Handelen, men fik 1725 Ansættelse som Docent
 
i helvetisk Historie ved Univ. i Zürich og blev
Tiden løb imidlertid fra ham. Han forstod lige så lidt [[Lessing]] som den øvrige nye litteratur, blev heftig og ubillig i sin [[polemik]] og tilbragte sin alderdom med at oversætte [[Homer]] uden at have blik for det opsving, den tyske digtning netop i disse år tog ved [[Goethe]]s fremtræden og begyndende manddomsgerning.
senere Medlem af det store Raad. Bet. for tysk
 
Digtning fik han ved sin Oversættelse af
{{commonscat}}
Milton's »Tabte Paradis« (1732), og da Klopstock
udsendte de første Sange af »Messiaden«, vandt
han en trofast og begejstret Tilhænger i B., der
saa Milton's Arvtager i ham. Selv forsøgte han
sig som Digter, udgav episke Digtninge som
»Noah« (1750) og »Die Sündflut« (1755) og
Dramaer som »Marcus Brutus« (1768) og »Wilhelm
Tell« (1775). - Efterklangpoesi og udramatisk
Retorik. Mere Bet. fik hans kritiske Skr og
hans Udgaver af ældre schwabisk Digtning og
Minnesangernes Poesi. Tiden løb imidlertid fra
ham. Han forstod lige saa lidt Lessing som
den øvrige ny Litt., blev heftig og ubillig i
sin Polemik og tilbragte sin Alderdom med at
oversætte Homer uden at have Blik for det
Opsving, den tyske Digtning netop i disse Aar
tog ved Goethe's Fremtræden og begyndende
Manddomsgerning.
 
{{salmonsens}}