Georges Braque: Forskelle mellem versioner

Fra [[1908]] viste hans billeder en drejning mod [[geometri]] og simultanperspektiv. Han gik således imod [[renæssancen]]s centralperspektivistiske billedkonstruktion og undersøgte nøje lysets betydning for perspektivet samt hvilke maleriske hjælpemidler, kunstneren havde til sin rådighed. Han syntes efterhånden at sætte spørgsmålstegn ved de fleste tidligere 'sandheder': han kunne fremstille en arkitektonisk struktur som en kubus, der blev skyggelagt, sådan at den virkede flad og tredimensionel samtidig. Samarbejdet med Pablo Picasso begyndte i [[1909]]. Han havde søgt svar på de samme problemer og kaldte sin stil for analytisk kubisme. Den var præget af neutrale farver og komplekse former. I 1911 introducerede Braque fragmenter af ord og tal i sine kompositioner, og i [[1912]] anvendte han avis- og tapetstykker på lærredet og opfandt derved teknikken ''papiers[[papier colléscollé]]'', der var forløberen for [[collage]]n.

Samarbejdet med Picasso blev afbrudt, da den franske hær blev mobiliseret i [[1914]] pga.på grund af [[1. verdenskrig]]. I [[1917]] blev han hårdt såret og vendte tilbage til [[Normandiet]]. Han malede mest alene. Hans stil blev efterhånden mere [[naturalisme|naturalistisk]] og farverig, ligesom han anvendte flere overfladeteksturer. Han begyndte at sætte menneskelige figurer ind i sine landskaber, og han malede mange [[stilleben]]billeder. I 1948-1956 udarbejdede han en række atelierbilleder, som blev hans sidste højdepunkt. Han fortsatte med at male livet ud og efterlod sig malerier, grafiske arbejder og skulpturer.