Versionen fra 27. mar. 2010, 11:51 redigér Christian75 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 18.625 edits m Ændrer fra flertydig artikel til {{Skabelon:Harflertydig\|Motiv}} ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. jun. 2010, 11:01 redigér fjern redigering Christian75 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 18.625 edits m Flertydige WL: sinus → sinus (matematik), kontrapunkt → kontrapunkt (musikteori) Gå til næste forskel →
Linje 77: ''Treklangsmotiv'' ''Bølge- eller buemotiv'' (ty. "Wölbungsmotiv", bue) for en bueformet henholdsvis [[sinus (matematik)\|sinus]]formet forløbende tonerække,     [[Fil:Woelbungsmotiv.jpg\|Wölbungsmotiv]] Linje 190: Med Adolf Bernhard Marx (1837) vandt begrebet i begyndelsen af 1800-tallet indpas i musikvidenskaben. Marx så motivet som "[...] kerne og impuls [...] – en for den musikalske opbygning tjenende formel af to eller flere toner ud af hvilken den større tonerække vokser", hvorved han allerede skelner mellem motiv og tema. Hugo Riemann (1882) så motivet som en stadig på ny opdukkende urcelle hvad der ikke forblev uomstridt. Betegnelsen ''tematisk arbejde'' fandt indpas i 1800-tallet gennem Heinrich Christoph Koch (1802) og Johann Christian Lobe (1844). Begrebet ''tematisk arbejde'' forbinder man sædvanligvis med et kvalitativt element i den højere kompositionskunst. Samtidig fremhæver man denne således betegnede teknik som et centralt formningsprincip af klassisk musik over for den ældre [[kontrapunkt (musikteori)\|kontrapunkt]]iske fremgangsmåde. Som hørende med til differentieringen mellem tema og motiv kommer også begrebet ''motivisk arbejde''. Herudaf vokser det noget indifferente udtryk ''motivisk-tematisk arbejde''. == Se også ==

Motiv (musik): Forskelle mellem versioner