Palle Rosenkrantz (forfatter): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Tilføjet Kategori:Personer fra Hellerup (med hotcat) |
lidt mere |
||
Linje 5:
Selvom Palle Rosenkrantz var ud af den danske [[uradel]]sslægt [[Rosenkrantz]], var familien ikke af den gren som ejede stamgodset, og børnene måtte derfor vokse op under forholdsvis trange kår økonomisk. Faderen døde da Palle Rosenkrantz kun var 6 år gammel, og moderen, Julia Mackenzie of Tarbat (1840-1911) opholdt sig efterfølgende ofte hos sin familie som var af skotsk højlandsslægt. Børnene blev for det meste derfor opdraget af tjenestefolk og Rosenkrantz blev aldrig knyttet nært til sin familie. I [[1868]] flyttede familien til amtmandsboligen ved [[Frederiksborg Slot]], men allerede [[1870]] flyttede de igen til [[Rungstedgård]]. Men allerede 2 år efter flyttede familien igen, og således fortsatte det hele Palle Rosenkrantz' barndom igennem, et liv som han selv kaldte for "min Barndoms Nomadetilværelse".<ref>Palle Rosenkrantz, ''Billeder fra min Barndom'', Gyldendal, 1917, s. 16.</ref> Denne nomadetilværelse videreførte Palle Rosenkrantz i sit voksne liv.
I [[1874]]-[[1875]] boede børnene i [[Rom]] hos moderens søster, men moderen var i England. Magister [[Martinus Galschiøt]], som også skrev litteraturkritik i avisen ''[[Dagbladet (1851)|Dagbladet]]'', var i denne periode børnenes underviser. Familien flyttede derefter sammen med moderen tilbage til København. Her gik Palle Rosenkrantz uden videre succes på skiftende københavnske skoler, deriblandt [[Metropolitanskolen]], og derefter på [[Herlufsholm]]s skole [[1882]]-[[1884|84]]. Han blev student fra [[Borgerdydskolen]] i [[1885]] og aftjente derefter sin værnepligt. [[1887]] begyndte han på [[jura]]-studiet på [[Københavns Universitet]], og han blev [[cand.
== Juristvirksomhed ==
Han fik en stilling på et sagførerkontor i København og giftede sig [[11. november]] [[1892]] med købmandsdatteren fra [[Nørresundby]] Edle Christiane Nielsen ([[1869]]-[[1954]]). [[1893]] blev han antaget som 2. byfogedfuldmægtig i [[Rødby]] på [[Lolland]]. Hans oplevelser her skildrede han senere semi-biografisk i romanen ''Den røde Hane'' fra [[1908]]. [[1895]] blev han forfremmet til 1. herredsfuldmægtig for [[Lollands Nørre Herred]] i [[Nakskov]]. Denne periode skildrede han i nøgleromanen ''Retsbetjente'' fra [[1901]]. Det var her Palle Rosenkrantz debuterede som skribent med en koncertanmeldelse i den lokale avis ''Nakskov Tidende''. Derudover skrev han andre artikler og forfattede desuden en lokalrevy som han selv spillede alle rollerne i.
Som jurist fuldmægtig varetog Palle Rosenkrantz en meget blandet række opgaver der spændte fra administrativt kontorarbejde til ligefrem detektiv- og opdagervirksomhed i felten. Og dan i [[1897]] blev konstitueret som herredsfoged medvirkede han blandt andet ved opklaringen af et barnemord i [[Kastager]]. I mellemtiden blev familiens økonomiske situation, som hele tiden havde været slem, forværret. Han havde konstant levet af gæld fra familie og venner, men levede alligevel over evne. F.
Rosenkrantz vendte tilbage til København, men blev her arresteret og anklaget for uberettiget forbrug af offentlige midler. Det lykkedes imidlertid ved venners hjælp at skaffe det manglende beløb (3.050 kr) til veje og sigtelsen blev frafaldet. Han blev dog erklæret konkurs med en gæld på 70.000 kr, og stod samtidig på grund af skandalen uden mulighed for at få en indbringende karriere som jurist.
== Forfattervirksomhed ==
Han fik dog en beskeden stilling på det sagførerkontor, som behandlede hans fallitbo, og begyndte samtidig at skrive om aftenerne for at brødføde familien, og udgav efterfølgende over 80 bøger. [[1900]]-[[1902|02]] var han ekspeditionssekretær ved [[KTAS]]. Han arbejdede også for avisen ''[[Politiken]]'', oversatte, skrev teaterstykker og hørespil. [[1909]] blev han overretssagfører. I perioden [[1911]]–[[1925|25]] skrev han desuden manuskript til tolv [[stumfilm]]. Frem til [[første verdenskrig]] skal han have været [[Danmark]]s mest produktive og mest solgte forfatter. Hans nyvundne succes satte ham i stand til i [[1908]] at opføre en villa på [[Hambros Allé]] 14 i [[Hellerup]] ved arkitekt [[H.C. Andersen (arkitekt)|H.C. Andersen]]. [[1911]]-[[1915|15]] var han redaktør af teaterbladet ''Masken'' og [[1918]]-[[1923|23]] medredaktør af ''Danske Herregaarde''.
Palle Rosenkrantz anses som den første forfatter, der etablerede [[krimi]]en som en selvstændig litteraturgenre i Danmark med romanen ''Hvad Skovsøen gemte'', som udkom i [[1903]].
Flere af Rosenkrantz bøger havde tilsnit til socialkritik. Udover sit forfatterskab arbejdede han i den offentlige debat og holdt foredrag for en reform af den danske strafferetspleje, særlig for en adskillelse af den dømmende magt og anklagerembedet som ikke blev gennemført før i [[1919]]. Foruden sine personlige oplevelser som jurist, der gav ham indblik i et korrupt retsplejesystem, var det i særdeles hans involvering i endnu en retssag i [[1899]] der blev startskuddet til hans politiske engagement igennem litteraturen.
Som en vennetjeneste havde han indvilliget i at vidne i en sag om en forsvunden check, men da han mødte i retten blev han behandlet nedlandede af anklageren, juristen Axel Petersen. Det endte med at Axel Petersen anklagede Rosenkrantz for tyveriet, selvom han ikke havde været i nærheden af stedet. Dette blev senere verificeret og anklagen frafaldet, men Rosenkrantz følte at han var blevet ydmyget uden grund af et arrogant og tilfældigt retssystem. Dette faldt sammen med at han plejede omgang med tidens [[moderne gennembrud]], skrev for ''
Det første resultat heraf var den dramatiske skitse ''En Tilstaaelse'' som blev trykt i [[Ludvig Mylius-Erichsen]]s tidsskrift ''Vagten'' 1899 og senere udvidet og omarbejdet til et rigtigt skuespil der fik premiere på [[Dagmarteatret]] [[8. april]] [[1900]]. Stykket handler om hvorledes en uskyldig af et barskt retssystem presses til at tilstå en forbrydelse han ikke har begået, og det fik megen omtale i samtiden for sin problemstilling.
| |||