Frederik Hammond: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Mathiaskh (diskussion | bidrag)
http://www.ksa.kk.dk/Historier%20fra%20Koebenhavn/magtens-korridorer siger at han blev halshugget
Linje 5:
Da hans fattigdom forbød ham at følge sin lyst til studeringer, gik han [[1738]] i krigstjeneste, først i [[Danmark]] og siden i [[Rusland]]. Efter hjemkomsten blev han [[1739]] student med [[Ludvig Holberg]] som privat[[præceptor]]. Han var derpå i 8 år sekretær ved Grænsekommissionen under generalmajor [[Johan Mangelsen]] og fik i denne tid titel af kancellisekretær [[1749]] og [[1750]] af virkelig [[kancelliråd]] samt blev medlem af [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]].
 
Han havde gode og formående forbindelser i regeringskollegierne og sendtes udenlands i offentligt ærinde. I begyndelsen af [[1750'erne]] fik han en pension og bosatte sig nu i [[Norge]] for at drive fabrikvæsen og anlagde en salpeterfabrik, en kobberplathammer ("Frederiksfors" i [[Gudbrandsdalen]]), et teglværk osv., men da disse anlæg ikke ville lønne sig, rejste han [[1755]] igen tilbage til Danmark for at søge et lån af staten på 6000 rigsdaler, men opnåede kun en mindre, årlig understøttelse, der ikke var tilstrækkelig, hvorfor han snart fulgte det "Achitophels Raad", som han fik juleaften [[1756]], som det synes, af sin fuldmægtig, den svenske fabrikør Anders Sundblad Andersson: at gøre falske pengesedler. Et års Tid senere blev sagen anmeldt af en uven i [[Næs Sogn]] på [[Romerike]], hvor Hammond dengang boede på gården Ejdsvold. Under et for ham smigrende påskud blev han kaldt til København, hvor han snart røbede sig og blev arresteret; uagtet flere forsøg på at redde deres liv blev gjorte, henrettedeshalshuggedes dog både Hammond og hans medhjælper 7. december 1758, hvilket var den sidste henrettelse, der foregik på [[Gammeltorv (København)|Gammeltorv]].
 
Frederik Hammond var utvivlsomt et godt hoved, men uden al moralsk holdning: Spiller og bespotter af religionen, dårlig ægtemand og fader, hvilket han til dels erkender i den ''Svanesang'', som 1759 udgaves efter hans begæring af hans hustru, Birgitte Judithe født Cimber, med hvem han blev gift i [[Oslo|Christiania]] [[26. januar]] [[1747]], og som vistnok var en datter af foged Niels Nielsen Cimber i Fosen. Endnu fra sit fængsel gør han en mængde forslag, navnlig af statsøkonomisk beskaffenhed, til dels gode og nyttige, til dels rent fantastiske.