Radar: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Erikhj (diskussion | bidrag) m tilrettet lidt tekst + enkelte henvisninger |
Glenn (diskussion | bidrag) +link, småændr |
||
Linje 5:
Anvendelsen af radar spænder bredt, bl.a. overvågning af luftrummet og skibstrafik, våbenbrug, [[meteorologi]] og måleopgaver.
Den traditionelle opfattelse af en radar er den roterende [[radioantenne]], selvom der også findes mange andre radartyper. Radarantennen er meget retningsbestemt, dvs. den sender det meste af sit signal ud i en smal stråle (beam) og modtager kun signaler fra samme retning.
Grundprincippet i en radar er, at et radarsignal (kort impuls med en høj [[frekvens]], typisk 1-40 [[GHz]]) udsendes fra antennen i én retning. Hvis radarstrålen rammer en genstand (eks. et fly), reflekteres en lille del af strålen og opfanges af modtageren gennem antennen. Signalet forstærkes og ender som et 'blip' på skærmen. Retningen til [[Mål (militær)|target]] ([[fly]]et) kendes ud fra antennens retning, og afstanden findes ud fra den tid, det tog fra pulsen udsendtes, til ekkoet kom tilbage.
Linje 11:
Med udgangspunkt i en traditionel søgeradar til flytrafik kan de forskellige parametre, en radar konstrueres ud fra, belyses:
* Jordens krumning gør at fly ikke kan ses bag [[radarhorisont]]en. Kan delvist løses ved at sætte antennen på et højere [[antennetårn]].
* Skal radaren kunne se langt, skal den kunne sende et tilpas kraftigt signal ud. Nyere teknik med bl.a. følsommere modtagere og digital behandling af det modtagne ekko muliggør dog en lavere effekt.
* Rækkevidden bestemmes også af, at signalet skal kunne nå frem og tilbage mellem radaren og flyet, inden næste puls sendes af sted. Hvis man vælger denne 'lyttetid' længere, kan antennen ikke dreje så hurtigt rundt og dermed opdatere radarbilledet så hurtigt. En af grundene hertil er at et fly skal rammes af et vist antal pulser, for at man kan være sikker på at det virkelig ''er'' et fly og ikke tilfældige støjpulser.
| |||