Urnordisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Urnordisk er en så gammel og arkaisk [[Germanske sprog|germansk]] dialekt, at man tidligere fra [[Tyskland|tysk]] side har sat spørgsmålstegn ved, om guldhornindskriften overhovedet var på nordisk. Indskriften dokumenterer ingen særnordiske lydudviklinger. På den anden side er der heller ingen sprogtræk, der skulle pege positivt i retningen af vestgermansk (og dermed [[Tysk (sprog)|tysk]]). Der er dog ét træk, der peger bort fra vestgermansk og dermed gør det næsten sikkert, at guldhornsindskriften er på urnordisk, nemlig det personlige [[stedord|pronomen]] ''ek'', der på alle de vestgermanske sprog har former, der kommer af *''ik'' ([[Tysk (sprog)|højtysk]] ''ich'', [[Nedertysk (sprog)|nedertysk]], [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''ik'', [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''I''). En anden teori er, at runeindskrifterne repræsenter en slags nordisk "koinë". Dette bliver dog anfægtet af gode grunde. Om dette se Woodard et al., kapitel 37 forfattet af Jan Terje Faarlund.