Tysfjord: Forskelle mellem versioner

Kommunen har navn efter [[Tysfjorden]], som har grene langt indover mod grænsen til Sverige. Det samiske navn er ''Divtasvuodna''. Længst ind går [[Hellemofjorden]]. Fra [[Hellemobotn]] til svenskegrænsen er der i luftlinje 6,3 km - Norges smalleste punkt syd for for [[Finnmark]]. I grænseområderne og mellem fjordarmene er der et fjeldlandskab med toppe på over 1.500 moh inde ved grænsen, og med nationalfjeldet Stádda/[[Stetinden (Tysfjord)|Stetind]] på 1.392 moh som den højeste i de ydre områder. Tysfjords højeste fjeld er [[Bjørntoppen]] (''Gihtsetjåhkkå'') med 1.520 moh. Tysfjords indbyggerne bor hovedsagelig i byerne [[Storjord (Tysfjord)|Storjord]] (''Stuorgiedde'') med cirka 250 indbyggere, [[Kjøpsvik]] (''Gásluokta'') med omtrent 950 indbyggere, [[Drag]] (''Ájluokta'') med omtrent 950 indbyggere og i den fraflytningstruede bygd [[Musken]] (''MåsskeMåske'') med omtrentcirka 40 indbyggere.

Tysfjord kommune ligger i det lulesamiske kerneområde på norsk side,. og følgeligDerfor er størstedelen af befolkningen af [[lulesamer|lulesamisk]] eller af [[sjøsamer|sjøsamisk]] oprindelse.

Tysfjorden er Norges næst dybeste fjord. Nord-Europas næst dybeste [[grotte]], med det samiske navn [[Råggejávrrerájgge]], ligger også her. Norges første [[naturreservat]] [[Bekkenesholmen naturreservat|Bekkenesholmen]] (''Bæhtsásasjsuoloj'') ligger også i Tysfjord kommune. Det blev etableret i [[1928]]. Tysfjord er også kendt for sine rige fiskeforekomster, og verdens største [[sild]]efiskeri foregår her hver vinter.