Foederatus: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
omskrivning . take it or leave it
lidt fakta og layout. (førhen som ip 86.52.27.40)
Linje 2:
'''Foederatus''' ([[Pluralis|flertal]]: ''foederati''; også ''fœderatus'') er en [[Latinske ord og vendinger|latinsk]] betegnelse hvis definition ændrede betydning fra tidligt i den [[romerske republik]] til slutningen af det [[vestromerske rige]]. Ordet "foederatus" har dannet roden i ordet "[[føderalisme]]", og "føderation" som oprindeligt indikerede en bindende traktat af gensidig assistance mellem Rom og et andet folk på fast basis.
 
==Foedera==
;På republikkens tid
I den tidlige historie var ''foederatus'' et stammefolk der havde sluttet [[traktat]] (''foedus'') med Rom. Det omfattede ikke [[Antikkens kolonier|romerske koloni]]er, og den pågældende stamme fik heller ikke tildelt romersk [[statsborgerskab]] (''civitas''). ''foederati'' var dertil forpligtet til militær bistand, og til at stille op med et kontingent af soldater til egentlige hærtogter . I denne tid, århundrederne før vor tidsregning, foregik Roms magtkampe mestendels på den italiske halvø, og de fødererede stammer tilhørte det man idag kalder [[italikere]]. [[Latium|Latini-stammerne]] udgjorde kernen i dette politiske system, de resterende var ''foederati'', mindre formelt kaldet ''socii''.
Line 12 ⟶ 13:
Frankerne blev foederati i [[358]] da [[Julian den Frafaldne]] lod dem beholde områderne i det nordlige [[Gallien]] som var blevet affolket i løbet af det foregående århundrede. Romerske soldater beskyttede stadig [[Rhinen]] og havde store arméer 160 km syd og vest for Rhinen. Frankiske bosættelser blev etableret i området nord og øst for romerne og hjalp romerne med forsvaret. Da forsvaret ved grænsen til Rhinen brød sammen i vinteren [[406]] og [[407]] og både romere og frankere blev besejret af [[vandaler]] og [[alanerne|alaner]] var det samtidig slut på den romerske tilstedeværelse ved Rhinen.
 
I [[376]] bad vestgoterne kejser [[Valens]] om at få lov til at slå sig ned på [[Donau]]s sydlige bred, og blev sluppet ind i imperiet som ''foederatidediticii''. ToDet årfølgende senereår rejste vestgoterne sig i et oprør og besejredevandt en stor sejr over romerne i [[slaget ved Adrianope]]. År [[382]] indgik så [[Fritigern]] en foedus med kejser [[Theodosius]]. I [[395]] gik vestgoterne igen i oprør under ledelse avaf [[Alarik 1.|Alarik]]. <ref>Se {{harvtxt|Wolfram|2001|pp=125ff.}}</ref>
 
På dette tidspunkt blevvar en af de vigtigste senromerske generaler, en vandal ved navn [[Stilicho]],; født afhans forældre som var fraogså ''foederati''.
 
I [[451]] blev [[Attila|hunnerkongen Attila]], besejret af en romersk hær udelukkende baseret på ''foederati'' (som inkluderede vestgoterne og alanerne). Attilas hær bestod iøvrigt også af alaner, vandaler og goter - udover hunner. Kort efter gav ''foederati'' selv nådestødet til det døende Romerrige, da deres kommandant [[Odoaker]] i [[476]] afsatte den sidste vestromerske kejser [[Romulus Augustulus]].
Line 21 ⟶ 22:
I begyndelsen bestod den romerske betaling af penge eller mad. De romerske skatteindtægter blev udhulet i løbet af det 4. og 5. århundrede, og den økonomiske byrde blev tillagt lokale godsejere. Store lokale godsejere som levede i fjerne grænseprovinser i omfattende og stort set selvforsynende villaer, blev således yderligere svækket i deres loyalitet – som allerede var anstrengt på grund af andre konflikter - til centralmagten, og i denne tid begyndte romerriget også at smuldre i mindre og mindre territorier.
 
==Noter==
{{Reflist}}
 
== Litteratur==
*{{Citation|last = Wolfram|first = Herwig|year = 2001|title = Die Goten . Von den Anfängen bis zur Mitte des sechsten Jahrhunderts .|publication-place = München|publisher = C.H.Beck}}
 
== Eksterne henvisninger ==