Foederatus: Forskelle mellem versioner

'''Foederatus''' ([[Pluralis|flertal]]: ''foederati''; også ''fœderatus'') er en [[Latinske ord og vendinger|latinsk]] betegnelse hvis definition ændrede betydning fra tidligt i den [[romerske republik]] til slutningen af det [[vestromerske rige]]. Ordet "foederatus" har dannet roden i ordet "[[føderalisme]]", og "føderation" som oprindeligt indikerede en bindende traktat af gensidig assistance mellem Rom og et andet folk på fast basis.

 

;På republikkens tid

I den tidlige historie var ''foederatus'' et stammefolk der havde sluttet [[traktat]] (''foedus'') med Rom. Det omfattede ikke [[Antikkens kolonier|romerske koloni]]er, og den pågældende stamme fik heller ikke tildelt romersk [[statsborgerskab]] (''civitas''). ''foederati'' var dertil forpligtet til militær bistand, og til at stille op med et kontingent af soldater til egentlige hærtogter . I denne tid, århundrederne før vor tidsregning, foregik Roms magtkampe mestendels på den italiske halvø, og de fødererede stammer tilhørte det man idag kalder [[italikere]]. [[Latium|Latini-stammerne]] udgjorde kernen i dette politiske system, de resterende var ''foederati'', mindre formelt kaldet ''socii''.

Frankerne blev foederati i [[358]] da [[Julian den Frafaldne]] lod dem beholde områderne i det nordlige [[Gallien]] som var blevet affolket i løbet af det foregående århundrede. Romerske soldater beskyttede stadig [[Rhinen]] og havde store arméer 160 km syd og vest for Rhinen. Frankiske bosættelser blev etableret i området nord og øst for romerne og hjalp romerne med forsvaret. Da forsvaret ved grænsen til Rhinen brød sammen i vinteren [[406]] og [[407]] og både romere og frankere blev besejret af [[vandaler]] og [[alanerne|alaner]] var det samtidig slut på den romerske tilstedeværelse ved Rhinen.

 

 

 

I [[451]] blev [[Attila|hunnerkongen Attila]], besejret af en romersk hær udelukkende baseret på ''foederati'' (som inkluderede vestgoterne og alanerne). Attilas hær bestod iøvrigt også af alaner, vandaler og goter - udover hunner. Kort efter gav ''foederati'' selv nådestødet til det døende Romerrige, da deres kommandant [[Odoaker]] i [[476]] afsatte den sidste vestromerske kejser [[Romulus Augustulus]].

I begyndelsen bestod den romerske betaling af penge eller mad. De romerske skatteindtægter blev udhulet i løbet af det 4. og 5. århundrede, og den økonomiske byrde blev tillagt lokale godsejere. Store lokale godsejere som levede i fjerne grænseprovinser i omfattende og stort set selvforsynende villaer, blev således yderligere svækket i deres loyalitet – som allerede var anstrengt på grund af andre konflikter - til centralmagten, og i denne tid begyndte romerriget også at smuldre i mindre og mindre territorier.

 

 

== Eksterne henvisninger ==