Barnards stjerne: Forskelle mellem versioner

en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren
Content deleted Content added
ny side
(Ingen forskel)

Versionen fra 18. jul. 2010, 12:23

Bernards stjerne er en rød dværg i stjernebilledet Slangebæreren. Bernards stjerne befinder sig lidt under 6 lysår (omtrent 1,8 pc) fra jorden og er med sin tilsyneladende størrelsesklasse på 9,54 ikke synlig med det blotte øje. Den korte afstand gør Bernards stjerne til solens fjerde nærmeste nabo i galaksen, kun overgået af det tredobbelte stjernesystem Alpha Centauri. Stjernen er opkaldt efter astronomen E.E. Bernard som i 1916 målte dens egenbevægelse til 10,3 buesekunder per år, hvilket til dato er den største kendte egenbevægelse i forhold til solen. Den store egenbevægelse betyder, at den i forhold til andre stjerner flytter sig hvad der svarer til fuldmånens vinkeldiameter på himlen, i løbet af blot 180 år.

Bernards stjerne

Igennem tiden har Bernards stjerne været subjekt for mange undersøgelser og den har sandsynligvis fået mere opmærksomhed blandt astronomer, end nogen anden rød dværg. Dette skyldes blandt andet den favorable placering tæt ved himlens ækvator og dens korte afstand fra solen. Desuden har stjernen tiltrukket sig opmærksomhed fordi den hollandske astronom Piet van de Kamp i 1960'erne mente, at der kredsede en gigantisk gasplanet omkring stjernen. Denne hypotese blev tilbagevist i starten af 1970'erne, men det er stadig muligt at der kredser mindre jordlignende planeter omkring stjernen. Desuden tyder nogle observationer på, at stjernen, trods dens høje alder, stadig oplever stjerneudbrud, ligesom det er tilfældet med solen.