Kapkolonien: Forskelle mellem versioner

[[George Edward Grey|Sir George Grey]] blev guvernør i Kapkolonien i 1854. Efter hans mening var politikken som Storbritanniens regering påførte kolonien om ikke at styreregere borteforpå Oranjeden anden side af [[Oranjefloden]] forkert. I 1858 foreslog han en plan for en [[konføderation]] som ville inkludere hele Sydafrika, men den blev forkastet af Storbritannien. Grey holdt en åben britisk vej gennem [[Bechuanaland]] langt ind i de indre dele af Afrika og fik støtte fra missionærerne Moffat og [[David Livingstone]]. Grey forsøgte også for første gang, ved siden af missionærerne, at uddanne xhosaerne og at etablere fast britisk autoritet blandt dem, noget som xhosaernes selvødelæggelse gjorde let. BortenforPå Keiden anden side af [[Keifloden]] blev de indfødte overladt til sig selv.

Grey forlod Kapp i 1861. Under hans guvernørskab havde resursenerneresourcerne tili kolonien øgede med åbningen af [[kobber]]–graverne–gruberne i [[Namaqualand|Little Namaqualand]], [[mohair]]ullindustrienuldindustrien havdevar blvetblevet etableret og Natal gjort til en separat koloni. Åbningen i november 1863 af [[jernbane]]n fra Cape Town til [[Wellington]] og bygningen i 1860 af den store [[mole]] i [[Table Bay]] som var længe tiltrængt på den utilgængelige kyst, markerede begyndelsen på offentlige bygværker i stor skala i kolonien. Det var mere eller mindre resultatet af at kolonien fikfor en stor del i styret afstyrede sig selv.

Provinsen Britisk Kaffraria blev indlemmet i kolonien i 1865 under tittelentitlen ''valginddelingerne til King William's Town og [[East London]]''. Overføringen blev markeret med fjernelse af forbudetforbuddet mod salg af [[alkohol]]holdige drikke til de indfødte, og den frie handel i [[rusmiddel|rusmidler]] som fulgte, havde beklagelige resultater blandt xhosastammerne. En alvorlig tørke som havde indvirkning på næsten hele kolonien i flere år, førte til stor økonomisk depression, og mange bønder led hårdt. Det var i denne periode i [[1869]] at [[struds]]eopdræt blev vellykket etableret som en separat [[branche|industri]]indført.

Enten det var med eller uden hjemmeregeringens ønske, fortsatte grænserne for de britiske myndigheder at udvide sig. [[Basotho]]erne som boede i de øvre dale til Oranje, havde været underlagt et semiprotektorat til den britiske regering fra 1843 til 1854, men blev overladt til sine egne resurserresourcer da herredømmet over Oranje blev opgivet. De havnethavnede i langvarig krigsføringkrigstilstand med boerne i [[Fristatprovinsen|Oranjefristaten]]. I en presserende [[petition]] fra høvding [[Moshoeshoe I]] blev de erklæret britiske undersåtter i 1868, og deres territorium blev del af Kapkolonien i 1871. Samme år blev den sydøstlige del af Bechuanaland annekteret af Storbritannien under navnet Griqualand West. Denne annekteringenannektering var en konsekvens af opdagelsen der af rige [[diamant]]forekomster, en hændelse som skulle have langtrækkende konsekvenser.